Den Emmy-prisvindende filmskaber og undersøgende reporter John Pilger tager handskerne af på de fortsatte forsøg på at gøre op med WikiLeaks og arrestere dens stiftende udgiver, Julian Assange, i dette interview med Dennis Bernstein og Randy Credico.
Pilger fortæller om Assanges forværrede helbred og de fysiske farer, han står over for i denne periode med virtuel isolation. Pilger udfordrer også de vestlige medier for deres tavshed og regeringsvenlige holdning til marginaliseringen og den potentielle retsforfølgelse af Assange, selv efter at de har samarbejdet med WikiLeaks og store højtprofilerede brydende historier. Interviewet er en del af en fortsat national radioserie - Assange: Countdown to Freedom. Pilger blev interviewet den 3. august 2018.
Af Dennis J. Bernstein og Randy Credico
DB: John, hvad er det seneste, vi ved om, hvordan Julian Assange bliver behandlet og hans nuværende tilstand?
John Pilger: Hans helbredstilstand er næsten den samme, som jeg forstår det. Han har brug for lægehjælp, den slags behandling man kun får på et hospital. Men det er blevet gjort klart for ham, at hvis han forsøger at tage på hospitalet, vil han ikke få fri passage, og han vil blive arresteret. Siden han blev anholdt i 2010, er Assange ikke blevet anklaget for en eneste forbrydelse. Hans behandling svarer til den mest hidtil usete forfølgelse. Julian kunne forlade ambassaden, hvis hans egen regering, regeringen i hans hjemland, Australien, udøvede legitimt diplomatisk pres på vegne af sin borger. Vi må spørge os selv, hvorfor det ikke er sket.
Min egen fornemmelse er, at der er et stort samarbejde mellem den australske, den britiske og den amerikanske regering – beregnet på at lukke WikiLeaks fuldstændigt ned og/eller levere Julian Assange til amerikanerne. For nylig rejste den australske udenrigsminister, Julie Bishop, sammen med højtstående embedsmænd til London og Washington og rejste hele sagen om Julian. Men de rejste det på en måde, der ikke støttede ideen om, at en regering skulle repræsentere sine borgere. Disse mennesker lyttede til de mere magtfulde regeringer. I Washington mødte de hr. Pompeo, som nægtede at diskutere Assange helt. Jeg tror, der er et samarbejde, som svarer til et forsøg på at forsøge at indgå en aftale med Assange, hvorved han måske få lov til fri passage af tilbagevenden til Australien, hvis han lukker WikiLeaks. Det tror jeg er meget, meget sandsynligt.
Som jeg forstår Julian, er dette noget, han ikke engang ville overveje. Men det kan være en af de såkaldte "elendige aftaler", der bliver tilbudt Assange. Nogle meget mærkelige ting bliver sagt af højtstående medlemmer af disse to regeringer. Den nye udenrigsminister i Det Forenede Kongerige, Jeremy Hunt, sagde sarkastisk, at det britiske politi ville byde Julian "en varm velkomst", når han kom ud, når han ville blive anklaget for alvorlige anklager. Der er ingen alvorlige anklager. Han er ikke blevet sigtet for noget.
Henviste Hunt til en aftale, som allerede er indgået med USA om udlevering? Jeg ved ikke. Men dette er maskineriets miljø omkring en, der har ret til naturlig retfærdighed med hensyn til sin frihed. Når man lægger ytringsfriheden til side, har forfølgelsen af denne mand været noget, der burde forfærde alle frit tænkende mennesker. Hvis det ikke forfærder os, så har vi overgivet noget meget værdifuldt.
DB: Blandt dem, der burde være særligt forfærdede, er os i det journalistiske miljø. John, jeg vil gerne have dig til endnu en gang at forklare, hvorfor Julian Assange er så betydningsfuld en journalist, hvorfor så mange journalistiske institutioner har samarbejdet med ham baseret på de oplysninger, han har givet. Vi taler om en udgiver og reporter, der har ændret historien.
Pilger og Assange i London 2011. (Foto: Oli Scarff/Getty Images)Europe)
JP: Intet i min tid som journalist har kunnet måle sig med fremkomsten af WikiLeaks og dens ekstraordinære indflydelse på journalistikken. Det er formentlig den eneste journalistiske organisation, der har en 100% rekord af nøjagtighed og autenticitet! Alle WikiLeaks' afsløringer har været autentiske. Og det er blevet gjort "uden frygt eller gunst." Selvom der har været en koncentration om f.eks. frigivelsen af Hillary Clinton/Podesta-e-mails eller Irak- og afghanske krigslogfiler, har WikiLeaks frigivet information, som folk har ret til at vide på tværs af spektret. Det har frigivet noget i retning af 800,000 dokumenter fra Rusland, og nu er WikiLeaks anklaget for at være agent for Rusland!
WikiLeaks' journalistik har dækket et universelt rum, og det er første gang, det er sket. I Tunesien forudsagde udgivelsen af WikiLeaks-dokumenter det arabiske forår. Folkene i spidsen for opstanden i Tunesien anerkender WikiLeaks for at have informeret dem om, hvad deres undertrykkende regering lavede bag deres ryg. I Venezuela udgav WikiLeaks kabler, som meget detaljeret beskrev, hvordan USA havde til hensigt at undergrave Hugo Chavez' regering. Noget af dette blev offentliggjort i de almindelige medier, da der stadig var et samarbejde med WikiLeaks.
Clinton/Podesta-e-mails, som ser ud til at have gjort en række mennesker forargede, blev offentliggjort i New York Times. Disse e-mails viste den tætte rolle, som Hillary Clinton og Clinton Foundation spillede til støtte for ekstrem jihadisme i Mellemøsten. Det var en meget vigtig information for folk at kende og forstå. Ved at gøre det udførte WikiLeaks en ekstraordinær offentlig tjeneste, samtidig med at de skabte nogle meget alvorlige fjender.
Randy Credico: Folk glemmer nogle gange, at Julian Assange ud over at være journalist er et menneske. Du har kendt ham længe. Kan du give os en fornemmelse af, hvilken slags person Julian Assange er?
JP: Julian er et meget principielt individ. Han føler meget for det moralske grundlag for WikiLeaks. Da han første gang oprettede WikiLeaks, skrev han, at hele ideen om gennemsigtighed, at ære folks ret til at vide, var det centrale formål med hjemmesiden. Det mærker han meget stærkt. Ethvert forsøg på at lave en aftale med Julian om at lukke WikiLeaks vil uden tvivl blive modstået. Som person er Julian en yderst interessant mand. Han er meget vellæst. Han studerede fysik. Han har en meget god humor, og jeg har ofte grinet højt med ham om situationer, som andre måske synes er for dystre til at diskutere. Hans sorte humor er en del af hans overlevelsessæt. Det er klart, at han er utrolig robust. Personligt kunne jeg aldrig holde ud, hvad han har, især ikke de seneste år. Men det kommer med en omkostning, og hans helbred bliver ved med at forværres. De nærmeste på ham er meget bekymrede.
Turnbull: Døv overfor bønner for Assange.
I et brev til den australske premierminister, Malcolm Turnbull, skrev Julians far, John Shipton: "Jeg beder premierministeren om at gøre alt, hvad der står i hans magt for at vende Julians hjem, før Julians situation bliver en uigenkaldelig tragedie." Det er derfor, det er en så presserende sag om retfærdighed over for et enkelt menneske såvel som en sag om en journalistisk organisations ret til at fungere og vores ret til at få de oplysninger, den giver. For kun syv år siden sagde den nuværende premierminister, at når en australsk statsborger bliver truet på denne måde, skal premierministeren reagere. Det var Turnbull, før han blev premierminister. Nu spiller regeringen sin sædvanlige rolle som at være den 51. stat i USA. Det er en sand skændsel.
CR: Hvad med Theresa May og den britiske regering? Får de pres fra USA, eller er der interne grunde til, at de vil holde Julian Assange stille?
JP: Alt kommer ned til forholdet til USA. Australien har et næsten fuldstændigt servilt forhold til Amerika, hvor dets nationale sikkerhedsstruktur, meget af dets akademiske liv og helt sikkert meget af dets medier er integreret i det amerikanske system. Det er ikke helt tilfældet i Storbritannien. Siden tabet af sit imperium efter Anden Verdenskrig har Storbritannien været ivrig efter at spille en sekundær rolle i forhold til den nye imperialistiske magt. I mange dele af verden er Storbritannien stadig den største virksomhedsinvestor. Men det går i lås med USA på meget af dets udenrigspolitik. Det er interessant at se den korruption, som denne form for forhold producerer. Der er kommet oplysninger om, at kronens anklagemyndighed forsøgte at forhindre svenskerne i at opgive sagen mod Julian på falske anklager om seksuelle overgreb. Presset var på fra London for at holde det i gang.
Julian ses også som at trodse et system, og det er bare ikke acceptabelt. Der er et reelt element af hævngerrighed her. Crown Prosecution Service holdt denne sag i gang, da svenskernes europæiske arrestordre ellers ville være blevet opgivet i 2013. Da Julian kom til en kautionshøring sidste år, var det en absolut skændsel. Dommeren beskrev Julians forhold, som om han var på en form for forlænget ferie. Hvad der ikke kom frem, var hele interessekonflikten i denne høring. Dommerens mand er en skikkelse dybt inden for det nationale sikkerhedsinstitut i Storbritannien, som blev navngivet i WikiLeaks-dokumenter. Fordi der ikke er noget seriøst medie, der undersøger hele WikiLeaks-heksejagten, kommer stort set intet af dette frem.
DB: Virksomhedspressen har et stort ansvar, hvis Julian Assange går ned, er du ikke enig?
JP: Som du ved, Dennis, reagerer regeringer på pres fra magtfulde medieinteresser. Det sker sjældent, men når det sker, ændrer regeringerne deres melodi. Der har ikke været pres fra medier i USA, Storbritannien, Australien eller stort set nogen steder undtagen i programmer som dit uden for mainstream. Du har fuldstændig ret i, at journalisternes ansvar for, hvad der er sket med Julian Assange og hvad måske ske med WikiLeaks er ubestrideligt.
Jeg så her til morgen på en rapport fra Media Lens i Storbritannien, der beskriver, hvordan den britiske presse har rapporteret om Julian Assange. Den beskriver tsunamien af hævngerrigt personligt misbrug, der er blevet overfaldet af Julian fra kendte journalister, mange med krav om liberale akkreditiver. Det Guardian, som plejede at betragte sig selv som den mest oplyste avis i landet, har nok været det værste. Frontalangrebene er ikke kommet fra regeringer, men fra journalister. Jeg beskrev dette for nylig som "Vichy-journalistik", et udtryk, som nu passer til så meget af de almindelige medier. Det samarbejder på samme måde, som Vichy-regeringen i Frankrig samarbejdede med nazisterne.
Der plejede at være rum inden for den såkaldte mainstream til fordomsfri diskussion, til udsendelse af reelle klager og uretfærdigheder. Disse rum er lukket helt. Angrebene på Julian Assange illustrerer, hvad der er sket med de såkaldte frie medier i Vesten. Jeg har været journalist i meget lang tid, og jeg har altid arbejdet inden for mainstream, men den journalistik, jeg ser nu, er en del af et rovlystent etablissement, og et af dets primære mål er Julian Assange og WikiLeaks. Det er netop fordi WikiLeaks producerer den slags journalistik, der de burde gøre. WikiLeaks har faktisk gjort journalister til skamme, hvilket kan være med til at forklare det dybt personlige misbrug, han har været udsat for. WikiLeaks har afsløret, hvad journalister skulle have afsløret for længe siden.
DB: Selv advokaten for New York Times tilfældigvis nævnte, at hvis Julian Assange bliver retsforfulgt, vil den Times kunne blive retsforfulgt efter samme love.
JP: Det kunne det, men jeg tror ikke det ville være det, fordi magt respekterer magt. Det New York Times er en del af etablissementet. Forskellen med WikiLeaks er, at den er uden for etablissementet og virkelig er uafhængig.
DB: Hvad ville være dit stærkeste bøn til Julian Assange?
JP: Det er meget enkelt. Det her handler om retfærdighed. I en berømt tale holdt i 1930'erne af præst Martin Niemoller, sagde han, at først kom nazisterne for socialister, men han sagde ikke op, fordi det ikke bekymrede ham. Så kom de efter fagforeningsfolk, men han sagde ikke noget, for det vedkom ham ikke. Han sagde ikke noget, da de kom efter jøderne, fordi han ikke var jøde. Og selvfølgelig kom de endelig efter ham. Det er måske ikke en præcis parallel, men hvis Julian Assange bogstaveligt får lov til at gå under, repræsenterer det erobringen af os alle. Det betyder, at vi har holdt stille. At tie stille har gjort det muligt for historiens store grusomheder at finde sted. Hvis Julian får lov at blive drevet væk til et eller andet super-max helvedeshul, vil det være en stor grusomhed.
DB: På biblioteket er stilheden gylden. I menneskerettighedernes verden er tavshed lig med massemord. De siger, at man ikke skal råbe ild i et overfyldt teater bare for at få en reaktion. Men hvis du kender teatret is faktisk i brand og du ikke råber op, hvad der sker efter er dit ansvar.
Dennis J. Bernstein er vært for "Flashpoints" på Pacifica-radionetværket og forfatter til Special Ed: Stemmer fra et skjult klasseværelse. Du kan få adgang til lydarkiverne på www.flashpoints.net. Du kan komme i kontakt med forfatteren på [e-mail beskyttet].
Randy Credico er en amerikansk flerårig politisk kandidat, komiker, radiovært, aktivist og den tidligere direktør for William Moses Kunstler Fund for Racial Justice
Vi opfører os alle som får. 100000 mennesker på gaden i London, der marcherer på gaden for at befri Assange.
Hvor mange ville de skyde, før de måtte lade ham gå?
Vi lever i tider før revolutionen. Vi bliver stadig nødt til at kæmpe for vores frihed. Jo længere vi venter, jo større er kampen.
Resultatet er dog givet. Globalisterne vil blive udryddet.
Jeg er overrasket over, at Trump ikke har vægtet dette
Bliv inspireret tjek Holberg debat w julian og jon 2017 norge på u tube og så VIRAL
2 begivenheder
wends 8/15 Gratis Julian middag sproul plaza bordlægning
lørdag 8/18 KPFA
KPFA Lokalstationsbestyrelsesmøde
Lørdag den 18. august 2018 kl. 11 PT
North Berkeley Senior Center,
1901 Hearst Ave., Berkeley, CA 94709, USA
kørestolsbrugere
Rapporter kl. 12,
Rådhuset til offentlige kommentarer kl. 1
Kære trans, søstre og brødre forsvarer Julian Assange
SPROUL PLAZA WENDSDAY BYG EN BASE FOR JULIAN (UC BERKLEY TABLE DAY) 15. AUG KL. 12 TIL 2. OG ORGANISER TIL ANDRE ARRANGEMENTER OG TABLING
"Lad dem ikke dræbe eller miskreditere og isolere 100 % sandhedens wekileaks-budskab og den modige Messenger . Som min sang siger "de ændrer sig aldrig, de skyder os ned uden skam, det er det samme gamle kapitalistiske spil"
Du kan også citere mig
"Det er godt for arbejderklassen at vide om Irak-krigsloggene... det er godt, at arbejderklassen ved om deres fjendes NSA's overlevelse… det er godt, at arbejderklassen blev vist, hvordan FBI/CIA hackede deres computere og mistede kontrollen over netop disse hackingværktøjer, dokumenteret i Vault 7-rapporten på Wikileaks.
Vigtigst af alt er den herskende klasse, som består af republikanske og demokratiske kapitalister og imperialister, forenet mod Assange og Wikileaks. Når arbejderklassens folk og deres allierede ikke kæmper for sandheden, taber vi alle. tak Orion ”Her børnene”
DEMONSTRASER OGSÅ TIL ASSANGE PÅ KPFA 8/18 lør
KPFA Lokalstationsbestyrelsesmøde og Rådhus
https://kpfa.org/event/kpfa-local-station-board-meeting-15/
Hvorfor sagsøger Julian Assange ikke den britiske regering? Der må være én lovlig ørn derude med bolde.
Jeg skammer mig virkelig over den verden, vi lever i. Hvad skete der med det menneskelige mod, værdighed, ærlighed?!
Sandhed?! Med stor profession af journalistikken? Væk! Forsvinde!
Vi fortjener bare ikke en som Julian Assange – han er manden for en anden planet og en anden tid. Ikke for de kujoner, som vi er.
Stor respekt for John Pilger og håb om, at Julian har nok kraft og mod til at overleve denne forfærdelige og ydmygende situation. Sammen må vi gøre noget for at hjælpe ham! Ved at gøre det vil vi ikke bare hjælpe ham, men samtidig forsøge at redde en lille smule af vores egen værdighed, hvis vi stadig har nogen.
Hvordan vil nyhedsmedierne, især CNN og MSNBC, fortsætte med at eksistere, hvis deres hysteriske formaninger viser sig at være baseret på løgne? Er de så fuldstændig forpligtet til deres holdning, med udelukkelse af alternativer, at de vil risikere katastrofale ender, hvis og når deres positioner bliver afsløret? Vær vidne til de seneste afsløringer om Bruce Ohr, sammen med en række andre dokumenterede fakta, som de ignorerer. Skal det være skæbnen for det, der engang blev omtalt som en fri presse? Alle lider i sådanne tilfælde.
Med nogle få hæderlige undtagelser (nogle af dem dukker op her med jævne mellemrum) ville det passende (om end noget arkaisk) ord på dagen, der kommer til at karakterisere det store flertal af nutidens journalistiske MSM-misbrugere, være LICKSPITTLE.
tak dennis bernstein for alt det førsteklasses arbejde du har udført.
Jeg er en regelmæssig lytter til 'flashpoints' og abonnent på kpfa.
hold trykket op...
Wikileaks modsiger påstandene om "russisk indblanding" i det amerikanske valg i 2016. Det faktum, at der ikke er noget, der tyder på, at Rusland har nogen involvering i/indflydelse på det valg, betyder ikke noget for Dem-loyalisterne. Dette gør "liberale mediers" støtte til Assange svag og ret forvirret.
Demokraterne vil opdage på valgdagen, at de ville have været langt bedre stillet til bare at acceptere Hillarys uventede tab med ynde frem for at komme med falske anklager, bruge Putin som en piskedreng, rejse en endeløs stank og skamløst fokusere al deres opmærksomhed på at få præsident smidt ud af embedet i stedet for blot at presse på for deres politiske dagsorden. Senator Schumer truer med, at efterretningstjenesten kan komme tilbage til enhver seks veje fra søndag. Nå, vælgerne kan gøre det på omkring 200 millioner måder fra enhver dag i ugen. Det tror jeg cirka er antallet af registrerede vælgere i landet.
God kommentar, men først skal vi have ærede mennesker at stemme på. Hvem er de? De ved sikkert, hvis de træder frem, vil de modtage den HRC/DNC-behandling, som Sanders fik. Vi vil fortsat være tvunget til at stemme mellem dårligere og "dårligere" kandidater, indtil de fleste mennesker ikke gider gå til stemmeurnerne. Jeg tror på, at omkring 46 % af de registrerede vælgere ved sidste valg blev hjemme. Jeg stemte på Sanders, derefter Jill Stein, ude af stand til at få mig selv til at stemme igen på en kandidat, der ikke afspejlede mine værdier. Jeg kommer fra en række demokrater, men Obama tog endelig vægten fra mine øjne. Jeg ser ingen i vingerne eller på forkant, der kan fortryde den skade, begge parter har gjort på vores land.
Samme her
Hvad er disse "liberale medier" egentlig?
The Guardian har været en af de værste, ved at bruge Wikileaks-artikler til at øge cirkulationen, derefter vende sig mod Assange og endda støtte en virkelig grim "biografi" af David Leigh. NYT er selvfølgelig ingen overraskelse.
"Hvad er disse "liberale medier" egentlig?
Nå, det lyder som om du har karakteriseret dem pænt: selvbetjente hyklere.
vi er nødt til at ændre det misvisende navn mainstream media MSM med den objektivt sande beskrivelse “Capitalist Imperialist Media” orion ps google my t shirt Hvilken slags tærte? Besætte !
Kommenter om Assange et forslag
At forbinde The Press, som vi har i dag, med journalistik, som det engang blev defineret, er nytteløst. De, der arbejder i, hvad der engang var nyhedsformidlingsorganer, modtager nu kun diktering at kopiere fra deres virksomhedsejere, som er problemfrie med de nuværende nationalstater, som de kontrollerer. De af os, der er uheldige nok til at leve i stater, der er domineret af det engelske sprog og kultur, eller hvor engelsk er det andet sprog og forretningssprog, kan ikke længere regne med sandheden af noget, som vi får at vide af denne dominerende del af medier, der omgiver os. Den tysktalende verden led denne indignitet i løbet af trediverne. Der var ingen modstand mod hordens mørke mareridt af løgne og propaganda, der skulle være. De få vanskeligt tilgængelige afsætningsmuligheder for sandheden i rapportering, som vi kan få adgang til, som denne, bestræber sig på at holde en æresflamme, der var journalistik, i live. Med hensyn til Assange er de corporate-nationale medier hans svorne fjender lige så meget som de korrupte politikere-virksomhedsledere, hvis hovedbestræbelser i livet går ud på at holde deres forbrydelser væk fra offentlighedens opmærksomhed. Det er op til "The People" at redde Assange nu. Hvis han tager til USA for en skueproces og straf uden enhver indsats fra dem, han har tjent så modigt, er vi alle dømt til døden. At oversvømme gaderne omkring ambassaden er sandsynligvis den forkerte ting at gøre. Det kan hjælpe at oversvømme gaden omkring BBC eller the Guardian og besætte deres kontorer. Sæt navnet på nogle andre medier et andet sted, hvis man ikke bor i London. Nogen, gør noget. Jeg ville deltage i en demonstration mod et hvilket som helst af de tavse lokale medier i Montreal, hvor jeg bor.
Michael Fish, Longueuil, Canada
Jeg håber, at mange tusinde julianere vil vokse som afkom af den smukke blomstrende plante, som han har været. Og jeg håber, folk vil vågne op. Især mennesker, der bor i (de såkaldte) USA.
(I disse dage føler jeg, at det ville være mere passende at kalde det "Amerikas forenede ss stater".)
At forbinde The Press, som vi har i dag, med journalistik, som det engang blev defineret, er nytteløst. De, der arbejder i, hvad der engang var nyhedsformidlingsorganer, modtager nu kun diktering at kopiere fra deres virksomhedsejere, som er problemfrie med de nuværende nationalstater, som de kontrollerer. De af os, der er uheldige nok til at leve i stater, der er domineret af det engelske sprog og kultur, eller hvor engelsk er det andet sprog og forretningssprog, kan ikke længere regne med sandheden af noget, som vi får at vide af denne dominerende del af medier, der omgiver os. Den tysktalende verden led denne indignitet i løbet af trediverne. Der var ingen modstand mod hordens mørke mareridt af løgne og propaganda, der skulle være. De få vanskeligt tilgængelige afsætningsmuligheder for sandheden i rapportering, som vi kan få adgang til, som denne, bestræber sig på at holde en æresflamme, der var journalistik, i live. Med hensyn til Assange er de corporate-nationale medier hans svorne fjender lige så meget som de korrupte politikere-virksomhedsledere, hvis hovedbestræbelser i livet går ud på at holde deres forbrydelser væk fra offentlighedens opmærksomhed. Det er op til "The People" at redde Assange nu. Hvis han tager til USA for en skueproces og straf uden enhver indsats fra dem, han har tjent så modigt, er vi alle dømt til døden. At oversvømme gaderne omkring ambassaden er sandsynligvis den forkerte ting at gøre. Det kan hjælpe at oversvømme gaden omkring BBC eller the Guardian og besætte deres kontorer. Sæt navnet på nogle andre medier et andet sted, hvis man ikke bor i London. Nogen, gør noget. Jeg ville deltage i en demonstration mod et hvilket som helst af de tavse lokale medier i Montreal, hvor jeg bor.
Michael Fish, Longueuil, Canada
De fleste er enige om, at noget skal gøres, og de fleste er enige om, at de absolut ikke har nogen idé om, hvad det er, de kan gøre. Hver dag læser jeg artikler, der påpeger tyranniet og ville ønske, at nogen ville skrive en artikel om, hvad vi gør for at forhindre det.
Mr. C. – Joe Tedesky linkede (nedenfor) til en fantastisk artikel af Paul Craig Roberts, hvori han siger, at virksomheder som Apple, Google, Youtube (som ejes af Google), Twitter, Facebook alle begynder at censurere alternativ tale.
"Hvad kan vi gøre? Køb aldrig et andet Apple-produkt. Desert Youtube, Facebook, Twitter, Spotify. Afslut alle Google-e-mail-konti og brug aldrig en Google-søgemaskine. Disse firmaer er nazistiske Gestapo-firmaer. De fortjener vores fordømmelse. Disse foragtelige virksomheder bør nationaliseres eller afskaffes eller arresteres for at have hjulpet med planen om at vælte USA's præsident.
De er ondskabens agenter.
Der er alternative portaler. Vend dig til dem og støt dem, der nægter at censurere ytringsfriheden. Forhåbentlig vil de antidemokratiske handlinger fra Facebook, Twitter og resten ødelægge deres forretningsmodel, og deres plads vil blive overtaget af nye firmaer, der respekterer forfatningens beskyttelse af ytringsfriheden.
Er amerikanerne så dumme, at de ikke ser, hvad der udspiller sig for deres øjne? Vores herskende elite har dagsordener, som de ikke kan forsvare. Folk som Alex Jones afslører disse dagsordener. Den herskende elite er nødt til at lukke denne eksponering ned, så de viser forkert og dæmoniserer Alex Jones. De, der er hjernevasket ind i Identity Politics og de presstituerede medier, bliver manipuleret og brugt til at sætte gang i en kampagne mod Alex Jones, ligesom de er blevet brugt mod præsident Trump, Julian Assange, Snowden og mange andre. Faktisk blev PropOrNot brugt mod 200 uafhængige websteder.
Når de først har fået Alex, som de gjorde til et mål, vil de gøre et mål for os andre, og al sandhed vil forsvinde fra hele den vestlige verden. Sandheden har faktisk en ringe tilstedeværelse i den eksisterende vestlige verden. De herskende eliter har ingen interesse i sandhed. […]
Tryk- og tv-medierne har allerede fyret alle de rigtige journalister, såsom Robert Perry, Chris Hedges og Sy Hersh. Nu hvor Alex Jones bliver drevet væk fra internettet, vil elitens beslutsomhed til at kontrollere alle forklaringer spredes over internettet, indtil enhver sandsiger er lukket ned. Det er bare et spørgsmål om tid.
Faktisk breder censuren sig hurtigt. Twitter har nu forbudt tilstedeværelsen af Scott Horton, der er redaktionel direktør for antiwar.com, og Daniel McAdams, der er direktør for det libertære Ron Raul Institute. https://www.zerohedge.com/news/2018-08-07/crackdown-continues-twitter-suspends-libertarian-accounts-including-ron-paul Tommy Robinson har fået fjernet sin Instagram-side. https://www.rt.com/uk/435312-tommy-robinson-instagram-ban/ Den tidligere embedsmand Peter Van Buren er blevet forbudt fra Twitter, tilsyneladende fordi han fortalte os, at embedsmænd lyver for os."
Vi er måske ikke enige i alt, hvad Alex Jones står for, men vi kan sikkert blive enige om, at han skal kunne tale og ikke blive censureret. Gør som Paul Craig Roberts foreslår: stop med at bruge Google, køb ikke noget fra Apple, boykot Twitter. Slå dem tilbage.
Held og lykke med det, men det vil opnå lidt, da de ikke gør det for pengenes skyld.
Mit spørgsmål er tilbage, for hvis det er det eneste svar, så er det det.
Jeg er enig, og jeg bliver ved med at stille det samme spørgsmål. Med vægt på "fredeligt" eller "på en civiliseret måde".
Det er trist og deprimerende, den verden vi lever i. Og til tider næsten totalt mørk og fuld af fortvivlelse. Nogle få, som John Pilger, bringer lys, håb, moralsk støtte - men der er brug for meget mere end det.
Der er tidspunkter, hvor jeg føler et behov for at opgive alle politiske diskussioner for i stedet at koncentrere mig om tusinder af års falske forestillinger: ord og deres sande betydninger, regler, der er i modstrid med vores natur (som forårsager interne konflikter i hvert individ, og derefter mellem individer og samfund, som resultatet). Men hvad ved jeg? Jeg er bare en gammel simpel mand med en langsom hjerne, lidt sund fornuft og en fast tro på kærlighed og retfærdighed for "alle".
Tak.
Enhver politisk "leder" eller "journalist" på Jorden, der ikke kræver Julian Assanges umiddelbare totale frihed, er en tarmløs moralsk bankerot kujon.
Absolut Jerry! En anden her spurgte "Hvad kan vi gøre?", så jeg vil tilføje, at din udtalelse ikke kun gælder ledere og journalister, men os alle. Til sidst må sandheden sejre.
En ting, som jeg ser, folk kan gøre, er aktivt at jage såkaldte 'progressive' websteder, for eksempel Democracy Now! har en enorm tilhængerskare, og de står stum på dette, men jeg tror, at der er behov for et stort udstrømning af opkald, e-mails og en STOR fysisk tilstedeværelse i deres broadcast-studie i New York.
DET vil få deres opmærksomhed og måske bringe dem i forlegenhed til at rapportere om Julians situation og truslen mod pressefriheden, noget de selv hellere bekymrer sig om for deres egen skyld, fordi de ikke vil have den beskyttelse, som NY Times eller Wapo har med deres udgivelse af wikileaks oplysninger.
Jeg opgav Democracy Now efter den skændsel efter valget i 2016 begået af HRC. Amy Goodman slugte sin maddingskrog, line og synke. Hvilken dyb skuffelse! Især efter at DN nærmest var alene om at afsløre Obamas forræderi mod Dakota Pipeline-demonstrantens ret til at blive hørt og ikke hørt.
til dem, der forestiller sig at være jordens herskere:
Verden er som en tur i en forlystelsespark, og når du vælger at tage på den, tror du, den er ægte, for det er så kraftfuldt vores sind er. Og turen går op og ned og rundt og rundt; det har gys og kuldegysninger, og det er meget farvestrålende, og det er meget højt, og det er sjovt... i et stykke tid. Nogle mennesker har været på turen i lang tid, og de begynder at spørge: "Er det rigtigt, eller er det bare en tur?" Og andre mennesker har husket det, og de kommer tilbage til os, og de siger, "Hey - bare rolig, vær ikke bange - NOGENSINDE - fordi... det er bare en tur." Og vi... DRÆBER disse mennesker. "Hold kæft på ham! Vi har investeret meget i denne tur – HOLD HAM KÆFT! Se på mine bekymringsfurer! Se på min store bankkonto og min familie! Det her SKAL bare være ægte!” Det er bare en tur. Og vi dræber altid de gode fyre, der prøver at fortælle os det, har du nogensinde lagt mærke til det? Og lad dæmonerne løbe amok. Men det gør ikke noget, fordi... det er bare en tur. Og vi kan ændre det, når som helst vi vil. Det er kun et valg. Ingen indsats, intet arbejde, intet arbejde, ingen pengebesparelser. Et valg lige nu mellem frygt og kærlighed. Frygtens øjne vil have dig til at sætte større låse på din dør, købe våben, lukke dig selv. Kærlighedens øjne ser i stedet os alle som én. Her er, hvad vi kan gøre for at ændre verden, lige nu, til en bedre tur: Tag alle de penge, som vi bruger på våben og forsvar hvert år, og brug dem i stedet for at fodre og klæde og uddanne verdens fattige, hvilket de ville gange – ikke ét menneske udelukket – og vi kunne udforske rummet, sammen, både indre og ydre, for evigt, i fred.
"DB: Selv advokaten for New York Times nævnte tilfældigvis, at hvis Julian Assange bliver retsforfulgt, kan Times blive retsforfulgt under de samme love.
JP: Det kunne det, men jeg tror ikke det ville være det, fordi magt respekterer magt. New York Times er en del af etablissementet. Forskellen med WikiLeaks er, at den er uden for etablissementet og virkelig er uafhængig."
Dette er sagens kerne. Imperiet er blevet så stort, så omsiggribende og så magtfuldt, at det har til hensigt at assimilere og kontrollere enhver menneskelig samling og aktivitet på planeten. Det er i færd med at sluge og fordøje hvert sidste stykke af Europa til denne monstrøsitet, som den kalder NATO. Anglosfæren, som den kalder de fem øjne, har været fuldstændig adjungeret i mange årtier, måske det meste af det 20. og hele det 21. århundrede. Latinamerika fortjente det de-facto at kolonisere, angiveligt ved at "beskytte det" mod "ydre påvirkninger" via Monroe-doktrinen langt tilbage i det 19. århundrede. Europas fjerntliggende kolonier i Afrika, Asien og Stillehavsøerne, som nu er målrettet for reintegration i det nye imperium, er i det skjulte blevet udslettet på måder, der ikke er kendt for "den civiliserede verden", fordi intet af det bliver rapporteret i massemedierne.
Massemedierne er i sig selv en kritisk funktion af imperiets evne til at projicere magt, ligesom dets militær, dets finansielle institutioner, dets net af ngo'er, dets store internationale dukketeater fornavne som FN, EU, NATO og så videre, og dets verdensomspændende netværk af spioner i CIA, NSA og sandsynligvis et væld af operationer, som ingen i den større verden selv ved noget om. De eneste menneskelige samfund, der er tilbage uden for imperiets hegemoni, er nu blevet reduceret til f.eks. Rusland, Kina, Indien og Iran. Selv Serbien, som det metodisk ødelagde, er blevet så kuet, at det tigger om Anschluß med imperiets lokale klubber i Europa. Vietnam søger nu ivrigt forretninger med imperiet. Og imperiet mener, at det kan diktere Kina, hvem der hersker i kinesiske provinser, som Formosa (alias Taiwan), der har eksisteret meget længere end USA. Uforsonlige steder som Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen er for nylig blevet fuldstændig ødelagt og er fuldt ud beregnet til en dag at blive fuldstændigt fordøjet i imperiets mave. Samme for et dusin andre mål, som Somalia, Sudan, Georgien og Ukraine, som man hører om, når de er fordelagtige for imperiet, sporadisk og helt speciel i de kontrollerede medier.
Ligesom Borg, har imperiet fuldt ud til hensigt at assimilere hver eneste suveræne nation på planeten, inklusive de fire store hold-outs, der netop er nævnt. For at gøre dette har den brugt de globale medier, som den kontrollerer massivt, til at konstruere en falsk matrix af bedrag, som er blevet så vidtgående spredt, at de fleste af de mennesker, den retter sig mod, ikke har nogen anelse om, at den ikke stemmer overens med virkeligheden. Det bruges til at skabe de "nye realiteter", som Karl Rove lovede, at verden ville blive leveret for at forbløffe og kontrollere den. Wikileaks, Julian Assange og resten af de "uafhængige" eller "alternative" medier, såsom netop denne blog, du læser i øjeblikket, er som de få tilbageværende modstandsceller af modstand mod imperiet i den større, allerede adjungerede verden. De er ligesom Rusland eller Iran, der forsøger at sejre over det massive væv af løgne og brutal magt, som imperiet fremviser. De bliver hensynsløst angrebet gennem løgne, sammensværgelser, juridiske handlinger og utilslørede bøllehandlinger, som den nylige lukning af enheder som Info Wars og Alex Jones på forretninger som You Tube, Facebook og Twitter. Selv en søgemaskine som Google fungerer under algoritmer, der fordrejer den information, du får, for at forbedre imperiets holdning og skade dets resterende mål, uanset om det er nationer eller organisationer.
Så det er ingen overraskelse, at hele virksomhedens medier går i lås og bestræber sig på at ødelægge den mand (Julian Assange), som de BURDE forsøge at efterligne, hvis deres dedikerede mission virkelig er at opsøge, lære og røbe SANDHEDEN. Hans sandhed truer imperiet på en eller anden lille måde; og som et dyr i hjørner slår imperiet ud af den trussel ved at bruge enhver modalitet, den befaler, inklusive massemedierne, som det organisk har podet på sig selv som et sæt blodige kløer eller kløer. Tænk på det medie ikke så meget som en skødehund fra imperiet (og hvilke onde væsener, der manipulerer det bag kulisserne – måske Erebus selv?), men mere som Cerberus, den trehovedede hund, hvis opgave det er at holde os alle indsatte i Hades.
Realistisk, din fine vurdering fik mig til at tænke på, hvordan vores MSM i denne uge rapporterer væk på Manafort-stien, og hvor det end var, Don Jr ikke skulle være, og hvorfor han gjorde det eller ikke gjorde det. Alligevel er vores ytringsfrihed ved at blive revet ned med Ron Pauls censur, for ikke at glemme Alex Jones. Blot to gratis-talende websteder i begyndelsen af en regeringsudrensning af alle alternative nyhedskilder, er det, der foregribes af vores upålidelige MSM. Intet at se her, som man siger. Mellem censur af film og visse bøger står vi nu lige i det 4. rige. Alt imens amerikanerne blev distraheret med Russia Gate-showet.
Her er Paul Craig Roberts flipper over det samme...
https://www.paulcraigroberts.org/2018/08/07/apple-google-youtube-facebook-twitter-subvert-the-us-constitution-free-speech-and-american-liberty/
Ja, Joe, jeg havde fuldt ud til hensigt at nævne Ron Paul som et eksempel på den voldsomme censur, der nu er i gang, men jeg glemte bare at sætte det ind. Alt, hvad jeg skriver, er stream-of-consciousness, og det gled bare ud af strømmen. Faktisk er Ron Pauls lille smule endnu større, fordi han var en højt respekteret folkevalgt med en stor tilhængerskare, der ligesom Bernie Sanders faktisk kom tæt på at blive valgt til præsidentposten. Ligesom Sanders blev han sandsækket af sit eget parti. Nu bliver han "forsvundet" af de korrupte medier.
Realist – vidunderlige ord. "Imperiet er blevet så stort, så omfattende og så magtfuldt, at det har til hensigt at assimilere og kontrollere enhver menneskelig samling og aktivitet på planeten." Desværre har du ret. Vi skal kæmpe tilbage mod dem, mod globalismen, mod censurering af ytringsfriheden, mod elitens brug af overnationale organisationer, der tilsidesætter suverænitet, og mod den ulovlige tilbageholdelse af gode mennesker som Julian Assange.
Jeg spekulerer på: tror du ikke, de ville være flyttet til Assange nu, hvis de troede, de kunne slippe af sted med det? Måske tør de ikke? Bare undrende.
Imperiet er voldsomt overudbygget og fuldstændig afhængigt af netværket af olieafhængig infrastruktur. Intet af det kan opretholdes uden olie, raffinering af råolie og det spinkle elektriske net. Det er dømt af termodynamikkens anden lov.
Jeg er splittet mellem en slags tegneseriesyn, hvor jeg håber på en legion af superhelte (Julian kan tælles blandt dem.) til at komme med og redde menneskeheden, og et simpelt småborgerligt ønske om bare at få det hele til at gå væk, og få Ozzy og Harriets verden fra min ungdom i halvtredserne tilbage igen. Nå, egentlig ikke det sidste.
Vi er nødt til at genkende nogen, der kan være på randen af at dukke op som en ny ægte moralsk leder a'la Franklin, Thomas Paine eller Lincoln. Forurening med det russiske hysteri er dog en kategorisk diskvalifikation i mit sind.
"Intet af det kan opretholdes uden olie, raffinering af råolie og det spinkle elektriske net. Det er dømt af termodynamikkens anden lov."
Glad for, at du gør denne væsentlige pointe, som de fleste mennesker, som er videnskabeligt analfabeter, er fuldstændig uvidende om. Hvis jeg var den ansvarlige fyr, ville jeg ikke kun udvikle så mange alternative energikilder (ikke kun vind-, sol-, geotermiske og vandkraftværker, men thorium-kraftværker nogen? Fusion har virket uhåndgribelig hele mit liv) som muligt i forventning om den dag, hvor de fossile brændstoffer løber tør i vores begrænsede verden (uanset om der sker en løbsk klimaændring fra akkumulerede drivhusgasser eller ej), men jeg ville hærde nettet mod en naturlig eller menneskeskabt EMP-begivenhed og oplagre backup af store EHV-transformere, hvis førnævnte katastrofe indtræffer, og samfundet kan simpelthen ikke bygge disse fra bunden længere uden den nødvendige industrielle infrastruktur. Men selv vores mest seje, beregnende rationelle tænkere i magtpositioner er konstant tvunget til at udsætte sådanne store planer til mañana. Folket med magten og ressourcerne vil hellere investere i finansiel spekulation end forsikringsplaner. Det er derfor, imperier rejser sig og uundgåeligt kollapser.
Realist, hvilken fantastisk indkapsling af den "virkelige" verden i modsætning til den "drømme" verden, der er spundet af virksomhedernes medier. Hvis bare vi kunne se skyerne med en modgift, der ville vække masserne, men så ville asylerne være fulde af Ruslandgaters med sandhedsfremkaldte psykotiske pauser.
Jeg er enig med RnM i, at det imperium har overudvidet sig selv, som alle imperier gør. Fra mit perspektiv ser det ud til at være holdt sammen af pengetryk, propaganda og militær tvang, som alle slingrer som en top ved at vælte. Mine spørgsmål er: hvor ødelæggende vil implosionen være, hvem vil tage kontrol over det, der er tilbage bagefter, og vil det være fascisme eller socialisme? Forudsat selvfølgelig, at en flyvende tallerken ikke lander i Central Park og slipper en kæmpe politirobot ved navn Gort løs før TSHTF.
Ethvert rebound vil blive bestemt af størrelsen af kollapset. Hvem der tager kontrollen vil blive bestemt af, hvilke eliter der mest effektivt vedligeholder deres ressourcer og politiske baser. Hvis sammenbruddet er brat og magten er vidt fragmenteret, som det skete i Europa efter Roms fald, vil menneskeheden sandsynligvis have en meget lang mørk tidsalder at se frem til. Desuden, hvis den mørke tidsalder er særlig lang, kan ressourcerne blive kritisk opbrugt, før den politiske vilje til at genforene dukker op, hvilket fører os tilbage til en ubestemt tilstand af kaos, der måske endda ligner forhistorien. Det er derfor, vi bør håbe på en blød landing, når vores nuværende civilisation i sidste ende kollapser.
Tak John Pilger, altid ærlig altid respekteret. Vichy-journalistik - genialt! Viva Julian Assange.
Enhver sandhedselskende person er dybt fornærmet og truet af den hurtige vækst i en verden i 1984 overalt omkring os. Vi skal bruge de muligheder, der stadig eksisterer, til at vække så mange som muligt til den store fare, der overhaler vores verden. Sandheden har brug for bredt udtryk for at være effektiv til at pleje en retfærdig verden.
Desværre er USA blevet en bundføder i et land. Det har ikke længere nogen ære, moral eller stolthed. En bølle kan ikke lide at blive slået, en posør kan ikke lide at blive afsløret. Og Julian Assange vil helt sikkert lide mere, end han har hidtil. Den eneste gode ting at komme ud af dette vil være afmaskeringen af USA som det grimme land, det er. Det vil skade USA meget mere end Assanges afsløringer.
Jeg håber du har ret Jeff, og at der stadig er nok mennesker med en fungerende samvittighed til at reagere stærkt på den uretfærdighed, der bliver besøgt på Assange. Det er rigtigt, at den amerikanske regerings prætention om moral er ved at blive revet til side, og de grimme små mænd bag forhænget afsløret – men hvor mange vil vågne for at se det?
Jeg håber virkelig, at Julian Assange ikke behøver at blive martyr for ytringsfrihedens sag, for som det blev bemærket i artiklen, er han et menneske (et meget modigt et), der fortjener støtte og tak fra os andre, der arbejder mod dette forfærdelige kriminelle syndikat.
Etablissementspressen og virksomhedernes massemedier kører forskrækkede lige nu. De er direkte rædselsslagne, fordi de ved, at ingenien langsomt er på vej ud af flasken, de erkender, at en stor del af den vestlige offentlighed - som er blevet løjet for, misbrugt, økonomisk udnyttet, overarbejdet og ydmyget i årtier - er endelig begyndt at genkende den udviklende løgn, omend mange stadig er opslugt af skænderier og bedrag, men mange begynder at vågne op, røre sig og stille relevante spørgsmål, og mange af dem er mildest talt irriterede.
Den almindelige befolkning indser, at noget er grueligt galt, når deres sønner trues med at gå i krig i en varm ørken; når de eneste ledige job betaler en ringe penge med nominelle eller ikke-eksisterende ydelser; når en ødelagt lyddæmper eller tandpine kan føre til konkurs; når en håndfuld parasitære finansfirmaer, militærmonopoler og tre ejerklassemennesker (Buffet, Bozos, Gates) ejer lige så meget rigdom som den nederste halvdel af befolkningen tilsammen; når universitetsstuderende starter ud i gældspeonage med livet ødelæggende studielån, der vil jage dem for evigt; når egenbetalinger og egenbetalinger stiger til niveauet for en månedlig lejebetaling.
Klassekampen er reel, og vores herskende elite ved det godt. Når tæt på halvdelen (HAVV!) USA's befolkning lever tæt på eller under fattigdomsgrænsen, er det en tragedie, som ingen kan maskere, og ingen lettalende bs-hustler kan dæmpe. Alt imens Forsvarets [sic] budget æder tæt på to tredjedele af det årlige skønsmæssige budget.
Noget skal give!
Ergo er det afgørende, at massemedierne og de glatte virksomheders dismblere styrer fortællingen, punktum. De ved mere end mig og andre kritikere og irriterede skriftkloge og socialfilosoffer, at Wall Street/militærimperiet præsiderer over et usikkert korthus.
At gå efter Alex Jones (og ja, han kan være en galning i visse spørgsmål, og ser aldrig ud til at råbe Israhell, men på nogle få ting havde han generelt ret) er starten, at retsforfølge Assange vil være den næste fase. Det er en simpel opvisning af muskler, ikke ulig shylocken på gadehjørnet, chefen er nødt til at statuere et eksempel for at afskrække andre deadbeats (sandhedsfortællere), at brækkede ben er prisen, du skal betale, hvis du har nogle dumme ideer om at sparke sandhed til de forurettede mennesker.
Hvilke andre tænkere, intellektuelle, lærde, kritikere, hjemmesider, aktivister osv. bliver de næste på hugget? Ved siden af at stå over for en massiv smædekampagne, for at blive ofre for åbenlys censur, retsforfulgt for at turde tale og skrive sandheden, blive tæsket som konspirationslommer, antisemitter eller u-amerikanske elitister: Noam Chomsky? Joe Lauria? Paul Craig Roberts? Diana Johnstone? James Petras? Alison Weir? Ray McGovern? Finian Cunningham? Andre Vltchek? Michael Parenti? Chris Hedges? Caitlin Johnstone? Jeff Blankfort? Pilger? Pepe Escobar?
Drew Hunkins – meget godt sagt! Ja, de løber virkelig bange. De ville ikke gide, medmindre de havde god grund til at bekymre sig; de kan se offentligheden vende sig for deres øjne. Vi fik først "frihed", når ulden blev trukket pænt og stramt ned.
"Vi fik kun "frihed", når ulden blev trukket pænt og stramt ned."
Fremragende pointe baglæns. Minder mig lidt om Platons allegori om hulen.
FRIHED har altid en pris. Det er ikke noget, der kan gives, bevilges eller tillades. Men når det er TAGET eller optjent, VIL det blive respekteret. Vi (og "de") kan ikke lade være med at respektere Assange!
Hvad angår resultaterne eller virkningerne af denne form for mod, tror jeg, at de fleste af os kan se beviser på en forestående opstand, oprør eller forandring. – Jeg giver igen min version –
Der er krig i østen, så det får vi i hvert fald at vide
Der er krig i vesten, nogle kalder det bare uroligheder
Vi føler skam, hvem har skylden? Jamen det er altid det samme
Men tiderne ændrer sig igen
Vi har en konflikt sydpå, det er i alles mund
Konfrontation nordpå, flygtninge og så videre
Åbn grænser for alle, eller byg en mur, lyt til opfordringen
Og tiderne ændrer sig igen
Der er vrede og strid mellem mand og kone
Og en fjendtlig kamp mellem venstre og højre
Er det Adam eller June kalder melodien nat og middag?
Tiderne ændrer sig igen
Du må hellere lære at kravle. De, der sejrede, vil falde
De, der nu dikterer, vil snart finde det for sent
Du er korrupt, for velholdt, og du kan ikke få det op
Så tiderne ændrer sig igen
Disse tider bliver mine kære ikke målt i år
De er registreret i blod siden før den store oversvømmelse
Hvis du ikke hører til, så lyder denne sang forkert
Men tiderne ændrer sig igen
Fantastiske ting hr. Kath.
Tom Kath – gode ting, Tom. Jeg kan godt lide det, du sagde her: ”Det er ikke noget, der kan gives, bevilges eller tillades. Men når det er TAGET eller fortjent, VIL det blive respekteret.” Bang på!
Hvor er dine ord sande Tom, vi har brug for ytringsfrihed, ytringsfrihed ikke censur, som er blevet normen. Djævelen er i udlandet, og vi skal modarbejde det med flid og tapperhed.