Mysteriet om en lidet kendt Gitmo-fange

Præsident Obama lovede at lukke fængslet i Guantanamo Bay, Cuba, men har kæmpet mod kongresmodstanden og en langsommelig revisionsproces, eksemplificeret ved den mærkelige sag om Haroon al-Afghani, rapporterer Dennis J Bernstein.

Af Dennis J Bernstein

Der har længe været en kafkask kvalitet i situationen for nogle Guantanamo Bay-fanger, der stod over for fængsling på ubestemt tid uden sigtelse eller en chance for at forsvare sig selv under retssagen, men en af ​​de mest mystiske sager involverer Haroon al-Afghani, som har været spærret inde siden 2007 uden retssag eller juridisk repræsentation.

Al-Afghani blev oprindeligt overført til det amerikanske militær af lokale afghanske styrker under tvivlsomme omstændigheder. Ifølge offentlige rapporter bor hans kone og unge datter nu i en flygtningelejr, men der vides ikke mere om ham.

I sidste uge påberåbte den afghanske fange sin sag - for første gang under hans ni år lange lockdown - til Guantánamo Bays version af en prøveløsladelsesnævn, Periodic Review Board (PRB). Han var repræsenteret ved den klassificerede høring af den amerikanske advokat Shelby Sullivan-Bennis, som mødte ham for første gang kort før høringen den 14. juni.

Sullivan-Bennis er medlem af Reprieve, et menneskerettighedsadvokatfirma af offentlig interesse, der er grundlagt for at "give gratis juridisk og efterforskningsstøtte til nogle af verdens mest sårbare mennesker ... dem, der er ofre for staters voldelige antiterrorpolitik - udlevering, tortur, udenretslig fængsling og udenretsligt drab."

Sullivan-Bennis sagde, "verden ved meget lidt om Haroon, og Guantánamos hemmeligholdelseslove forbyder mig i øjeblikket at udfylde de tomme felter. … Jeg kan sige, at den lysøjede, snakkesalige unge mand, jeg mødte … ikke får lov til at møde mig alene i mere end ti minutter, før regeringsrepræsentanter tvangsfjerner ham fra rummet.”

Jeg talte med Sullivan-Bennis i et Flashpoints radiointerview den 15. juni efter al-Afghanis første optræden om ni år før PRB. Det, hun ikke sagde i denne sammenhæng, er bestemt lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end det, hun fik lov til at sige offentligt eller før PRB. Selve høringen var fjernt fra Guantánamo, hvor advokaten og hendes klient befandt sig. PRB-repræsentanterne gennemførte høringen via videokonference fra Washington.

Dennis Bernstein: Hvorfor begynder du ikke bare en lille smule med at give os så meget baggrund og fortælle os så meget, som du overhovedet kan fortælle os under strenge nationale sikkerhedsrestriktioner. Fortæl os noget om, hvem denne mand er, og hvordan han blev fanget.

Shelby Sullivan-Bennis: Haroons historie er et helt ufortalt mysterium, og vi håber, at den med denne høring vil blive mere offentlig. Nogle af dokumenterne vil blive offentliggjort. Og vi vil være i stand til at vide lidt mere om ham.

På grund af amerikanske hemmeligholdelseslove vedrørende Guantánamo kan jeg desværre kun sige, hvad der allerede er blevet offentliggjort, som hovedsageligt er fra Al Jazeera artikel. Med hensyn til, hvordan han blev fanget, og hvem han er, kan jeg sige, at han er en dejlig ung mand, som er sjov og sød og venlig. Og jeg var meget taknemmelig for at have muligheden for at være den person, der stod ved siden af ​​ham, når han ikke havde andre.

DB: Og du har lige mødt ham ikke?

SSB: Det gjorde jeg, jeg mødte ham i sidste uge.

DB: Sidste uge. Og han har rådnet i Guantánamo, ja, han har haft ret travlt, jeg forstår, men han har været der i ni år uden nogen som helst høring eller repræsentation.

SSB: Præcis. Det lyder som en ret mærkelig, tragisk historie, og det er den virkelig. Han er, så vidt jeg forstår det, den eneste fange i Guantánamo, som ikke har haft råd i løbet af alle disse år. Jeg ved personligt efter at have talt med andre advokater, at han nåede ud efter støtte, men på grund af kapacitetsproblemer var ingen i stand til at yde den støtte. Så jeg var glad for at være der, når han havde brug for nogen til at høre.

DB: Så det tog ham ni år at få repræsentation?

SSB: Ja, du ved, hvad jeg virkelig tror gjorde det trick var, at der var nært forestående af denne høring, og vi ved alle, hvor vigtigt det er. Så du ved, når folk modtager breve fra tilbageholdte - som faktisk kommer ret ofte - der beder om støtte til deres sag, har mange fanger flere advokater.

Nogle gange bliver de skubbet til siden, men når noget så vigtigt som dette - og vi ved, at administrationen er opsat på at frigive så mange mænd som muligt - er det meget vigtigt for os alle, at de har den repræsentation, der kræves, så jeg tror, ​​det var fremdriften.

DB: Men hvad tog så lang tid? Kunne han bare ikke få repræsentation?

SSB: Ja. Jeg ved med sikkerhed, at han havde kontaktet flere advokater og bedt om støtte, men mange af de advokater, der er ret velkendte hernede, har flere sager og er selv ret overbelastede. Jeg tror, ​​at han ligesom faldt gennem sprækkerne, hvor uheldigt det end lyder.

DB: Og igen, hvordan blev han fanget?

SSB: Efter hvad vi forstår fra offentlige dokumenter, blev han udleveret af afghanske styrker. Han blev dybest set fundet sammen med seks andre, der havde tilknytning til organisationer, som den amerikanske regering mildest talt var utilfreds med.

DB: Hvordan var hans behandling i Guantánamo?

SSB: Det er noget, jeg ikke kan tale med, men jeg håber at være i stand til det inden for de næste par uger. Vi hos Reprieve arbejder på forskellige mekanismer for at få nogle af vores noter ryddet og offentliggjort. Men jeg vil sige dig, det er en kæmpe kamp. Så forhåbentlig har vi den information snart.

DB: Så han har ikke været i stand til at tale med dig om sin behandling, eller du kan ikke tale offentligt baseret på tavshedspligten?

SSB: Det sidste.

DB: Det sidste. Så du ved, hvordan han blev behandlet, men du kan ikke tale med os om det endnu?

SSB: Præcis.

DB: Kan du sige, om det var godt eller dårligt?

SSB: Det kan jeg ikke. Jeg vil fortælle dig én ting ud fra min forståelse: ingen, der har levet disse mænds liv, holdt fanget her i alle disse år, ville nogensinde beskrive deres behandling som god.

DB: Var han nogensinde fastende eller sultestrejkende eller tvangsfodret? Eller kan du ikke sige?

SSB: Det er en anden ting, jeg ikke kan sige.

DB: Og disse er alle baseret på hemmeligholdelseslove?

SSB: Okay, hemmeligholdelseslove, der gælder strengt for dem i Guantánamo, og ikke for andre fanger rundt omkring i USA. Det er bestemt ikke noget, vi som amerikanere, der går ind i retssale efter trafikbilletter og andre tilknyttede ting, er vant til, men det er en helt anden form for retfærdighed her på Guantánamo. Og jeg er ikke i stand til at sige noget væsentligt, før specifikke censorer har ryddet alle mine noter.

DB: Censorerne...så hvordan virker det? Du skal afgive alle dine noter, og de søger efter mulige nationale sikkerhedsbrud?

SSB: Ja, […] jeg tror, ​​de ville kalde det klassifikationsgennemgang. Så de får i det væsentlige læst alt det, som min klient og jeg taler om privat. Og de gennemgår det, og de beslutter, hvilke dele af det, der er hemmelige, og hvilke dele de kan afklassificere. Fordi alt, hvad en Guantánamo-fange siger, uanset hvor trivielt det er, er formodentlig hemmeligt.

DB: Og var han i stand til at kommunikere med sin familie på en form for regelmæssig basis?

SSB: Efter hvad jeg forstår ud fra, hvad hans familie har fortalt forskellige nyhedsmedier, er de i stand til at kommunikere med ham. Men de havde ret lang tid selv til at finde ud af, hvor han var til at begynde med.

DB: Så han blev bare snuppet, og i årevis vidste de ikke, hvor han var?

SSB: Ja. Det er også min forståelse fra Al Jazeera-artiklen og nogle få andre, der har talt med hans familiemedlemmer. Hans familie, hvad jeg forstår ud fra offentlige kilder, bor i en flygtningelejr i Pakistan, og jeg tror, ​​at ressourcerne er begrænsede. Og selvfølgelig, når den amerikanske regering kidnapper dig, sender de ikke et brev til din familie, der fortæller dig, at de har gjort det.

DB: Ved du, kan du sige, om han blev […] afhørt, vandbordet, noget i den stil?

SSB: Det kan jeg ikke sige noget om.

DB: Du ved det, men du kan ikke sige, vel?

SSB: rigtigt. […] Hvad jeg kan sige er, at han ikke er nævnt i resuméet af torturrapporten, der udkom i 2014. Men det betyder ikke, ud fra alt, hvad jeg ved, at manden ikke blev tortureret. Det betyder bare, at det ikke kom med i resuméet.

DB: Forresten, da du sagde hej, var du i stand til at give hånd og røre ved ham?

SSB: Ja, jeg kan fortælle dig fra alle fysiske observationer, efter min mening er han ret åben, og vi gav hinanden hånden. Han var selskabelig, og virkelig en fornøjelse bare at være til stede i de mange timer, i løbet af den sidste uge, jeg tilbragte med ham.

DB: Og han spildte ikke meget tid. Han har åbenbart uddannet sig, han taler fem sprog nu?

SSB: rigtigt. Det er rigtigt.

DB: Og han har flere grader?

SSB: Så vidt jeg forstår, har han en uddannelse i økonomi. I min offentlige udtalelse er det en toårig uddannelse, men han er ret uddannet. Og det kommer til udtryk i alle samtaler, det kommer til udtryk i hans opførsel og de kommentarer, han kommer med. Han taler langt flere sprog end jeg gør. Han er en imponerende mand, og det er ærgerligt, at han ikke har haft den rigtige repræsentation, som han havde brug for. Og jeg tror, ​​at hvis han havde, ville han have været væk herfra meget før.

DB: Vil du fortælle os lidt mere om dine indtryk efter at have mødt ham for nylig? Og [de] ting, der kommer til at tænke på, når du tænker på […], hvad der er sket i de sidste par dage, i høringen i dag.

SSB: Det, jeg kan fortælle dig fra alle disse hemmeligholdte møder, er min del i dem, og de ord, jeg siger, er ikke formodentlig hemmelige. Så jeg kan fortælle dig, at jeg diskuterede, hvad der er sket i Orlando, med Haroon. Jeg kan fortælle dig, at han så ret sympatisk ud. Jeg delte med ham, at mange af mine allernærmeste venner er homoseksuelle, og de kunne sagtens have været der den aften.

Og nogle gange, du ved, når jeg taler med klienter, har de én reaktion, måske et lille ubehag, afhængigt af hvem de er, hvor behagelige de er ved mig. Men Haroon er ret åben og omsorgsfuld, og han bærer sit hjerte på ærmet, så vidt min mening rækker. […] Jeg er begrænset i, hvad jeg kan fortælle dig.

DB: Du kan fortælle os, han har et stort ønske om at vende tilbage til sin familie. Det er centrum i hans liv, og centrum for hans fokus i forhold til at vende hjem, ikke?

SSB: Det er det, absolut.

DB: Hvordan kan du forklare os det? Hvad gav dig den fornemmelse af, at dette var...en person, der var oprigtig og ønskede at vende tilbage til at være en kærlig far?

SSB: Ja, så igen, jeg er begrænset i, hvad jeg er i stand til at sige, men jeg ved, at han, ud fra hvad jeg forstår, og som min udtalelse lyder, føler sig ekstremt skyldig over at have forladt sin familie. Selvom det tydeligvis ikke er hans skyld, at han gik. De kæmper for at overleve uden hans økonomiske, følelsesmæssige og anden støtte. Og jeg tror, ​​at det er hans vigtigste og eneste ønske.

Som mange af de andre, du ser lige nu, er folk faktisk ved at komme ud af Guantánamo, og de troede aldrig, at de ville. Så tidevandet ændrer sig. Og folk anerkender sådan set det og føler sig ret håbefulde for en gangs skyld i de sidste 14 år, Haroon, ni. Og jeg tror, ​​at optimismen virkelig breder sig og på en måde bærer en bølge af mennesker, der ærligt talt er begejstrede for udsigterne til at vende hjem til deres familier efter alle disse år.

DB: Forstår han hvorfor han blev fanget og fængslet?

SSB: Det er svært at sige, at nogen af ​​os forstår det. Jeg tror, ​​at den amerikanske regering har en anden opfattelse af, hvordan de skal håndtere disse og andre sager. Jeg kan fortælle dig, at fra alle, som jeg har talt med, alle mine klienter, tror ingen af ​​dem, at måden at håndtere en national sikkerhedsundersøgelse på er at ulovligt kidnappe, afgive og torturere en person og bringe dem til deres land. holde dem fanget i 14 år uden anklage eller retssag.

DB: Er det det, der skete med ham?

SSB: Det er vores professionelle opfattelse, at alle, der blev bragt til Guantánamo, blev ulovligt fanget, gengivet, tortureret og bragt hertil uden retfærdig rettergang. Ja.

DB: Så det kan være sikkert at antage, at han blev brutaliseret og tortureret, selvom du ikke kan sige, at han var det, baseret på … selvom du ved det fra at tale med ham.

SSB: Ja.

DB: Nogen ar på hans krop? Eller kan du ikke tale om det? Du ved, hvis nogen blev tortureret eller tævet, eller du ved, ville de have nogle ar. Men hvis han gjorde det, kunne man ikke tale om det.

SSB: Jeg kan faktisk tale om hans fysiske udseende. Men jeg har mange klienter, der er blevet tortureret, som blev nævnt i torturrapporten, og som ikke har synlige ar fra mit perspektiv, der sidder over for dem. Du ved, det er ni år siden. Ingen af ​​dem ser særlig godt ud. Det er et ret trist sted at sidde fast uden adgang til noget eller nogen. Men nej, jeg så ingen ar.

DB: Og hvorfor tog det så lang tid at finde ud af om denne fyr? Ni år.

SSB: For at være ærlig, så tror jeg igen, at han virkelig formåede at slippe igennem sprækkerne af travle tidsplaner og populære advokater. Og med populær mener jeg det udtryk respektfuldt. Nogle af de mest populære advokater her er populære, fordi de er de bedste for deres klienter. De gør det bedste for dem, og det forstår deres kunder.

Jeg tror, ​​hvad der sker, når folk ikke allerede er på linje med nogen … så Haroon ankom, som vi ved, sent i spillet i 2007. Alle havde allerede en advokat. Hastværket for advokater til at komme ned til Guantánamo og hente en helt ny sagen var for flere år siden. Så han ankom, og bolden rullede i det væsentlige allerede. Så for at advokater skulle kontaktes af Haroon for at få støtte, […] var omstændighederne sådan, at de allerede havde flere klienter, og de havde haft dem i et par år, og deres hænder var fulde.

Så jeg tror, ​​fordi han kom for sent, fordi de advokater, hvis navne jeg er sikker på, gik rundt i lejren på det tidspunkt, var ret overbelastede med arbejde, at han på en måde blev skubbet til siden. Og det var ikke før en meget vigtig mulighed i hans sag [da] denne høring kom op, at det virkelig fik nogens opmærksomhed.

DB: Tilbage til høringen …, talte han under høringen, eller talte du hele den..?

SSB: Det gjorde han, han talte.

DB: Og kan du sige, hvad han sagde?

SSB: Det kan jeg ikke. Undskyld.

DB: Blev du imponeret over, hvad han sagde?

SSB: Ja. Lige siden jeg mødte ham, har jeg været ret imponeret over, hvad han sagde.

DB: Var du foran en dommer? Eller hvem hørte denne høring?

SSB: De periodiske revisionsudvalg udføres foran et panel på seks medlemmer med repræsentanter fra alle de nationale sikkerhedstilknyttede agenturer; Department of State, CIA, Joint Chiefs of Staff … du ved, hele gamet. Så der er seks medlemmer, og de er i DC[...]

De [andre] af os - da vi er den tilbageholdte (min klient), jeg selv og enten en eller to personlige repræsentanter, som er regeringsmilitærer, som i det væsentlige advokerer for klienten sammen med mig - vi sidder alle i Guantánamo og stråler. os selv i, Star Trek-stil. Og bestyrelsen er ført på den måde.

DB: Du mener, du flyver ind og du flyver ud.

SSB: Åh nej, undskyld, så […] vi er i Guantánamo, og de er i DC. Og vi laver dette telekommunikationspanel.

DB: Er der andet, du tror, ​​kan hjælpe os med at forstå sammenhængen i denne situation, som jeg glemte at spørge dig om?

SSB: Jeg kan ikke komme i tanke om noget lige nu. Men det, jeg er spændt på at sige, er, at da mine notater i sidste ende vil blive ryddet, overvejer vi at åbne en habeas-sag for Haroon, som ville muliggøre yderligere adgang, større adgang til ham. Og jeg er virkelig spændt på, at hans historie kommer derud. En, fordi den ikke er blevet fortalt, og to, fordi den er ganske god. Han er en ekstraordinær person, og jeg er håbefuld og optimistisk og ærligt talt spændt på, at verden skal lære, hvem Haroon er.

DB: Smukt. Jeg vil gerne takke dig så meget for at slutte dig til os Shelby Sullivan Bennis. Det non-profit advokatfirma er Reprieve?

SSB: Det er Reprieve, ja.

DB: Og hvor er I alle sammen baseret?

SSB: Udsættelse er faktisk flere steder. Basen for det er i London. Jeg arbejder i Reprieve west, som er afdelingen i New York. Vi har tilknyttede kontorer i Pakistan, Holland og et par andre steder med stipendiater. Så vi er helt forbi.

DB: Nå, vi takker dig, fordi du tog dig tid. Og vi ønsker dig det bedste og din kunde det bedste. Ni år uden repræsentation i Guantánamo, væk fra din familie og alle de andre ting, der kunne være sket, som du ikke kan tale om, er bare ekstraordinære, forfærdelige, og du må sige, at jeg ikke er sikker på, hvad Amerika er længere. Men det ser ud til, at det ville være uamerikansk. Tak fordi du er sammen med os.

Dennis J Bernstein er vært for Flashpoints på Pacifica-radionetværket og forfatter til Special Ed: Stemmer fra et skjult klasseværelse. Du kan få adgang til lydarkiverne på  www.flashpoints.net.