Den syriske ambassadørs klage

Aktier

De vestlige nyhedsmedier kalder sig selv "objektive", men mange udenlandske kriser rapporteres på en forudindtaget måde, hvor de ryger over den ene side og hamrer på den anden. For at give en fornemmelse af "den anden side" i den syriske borgerkrig genposter vi et interview med Syriens FN-ambassadør af Eva Bartlett til en libanesisk avis.

Af Eva Bartlett

Den 8. januar satte den syriske arabiske republiks ambassadør og faste repræsentant ved FN, Dr. Bashar al-Ja'afari, sig ned på sit sparsomt møblerede kontor i New York City. Al-Akhbar til et interview. Veteran-diplomaten, der har haft sin stilling i FN siden 2006 og bor begrænset til en radius på 25 mil fra New York City, har meget mere at sige end den halve time, der er tilladt. Trodsfuld som altid diskuterede han de udfordringer, han står over for i FN, forklarede, hvorfor han mener, at organisationen er gået vild, og kritiserede vestlige stater og medier for deres fjendtlighed over for den syriske regering.

Først diskuterede vi dog udstillingen af ​​den Aleppo-baserede syriske fotograf Hagop Vanesian, med titlen "My Homeland", som åbnede samme dag i FN's hovedkvarter.

Bashar al-Ja'afari, Syriens ambassadør ved FN.

Bashar al-Ja'afari, Syriens ambassadør ved FN.

Al-Akhbar: Hvordan opstod denne udstilling?

Ambassadør al-Ja'afari: Dette er det første gennembrud, vi har haft på FN-niveau siden begyndelsen af ​​det, der almindeligvis kaldes "den syriske krise." I fire år har jeg prøvet meget hårdt på at gøre noget i FN. Hver gang vi forsøgte at gøre noget, blev vi konfronteret med en enorm mængde bureaukrati, undskyldninger, undskyldninger (nogle gange), nægtelse af vores rettigheder (nogle gange), uagtsomhed osv.

Jeg er meget glad for, at det endelig lykkedes for os at organisere denne udstilling, som ikke behandler hele det dramatiske billede af den syriske krise, men kun fokuserer på, hvad der skete med og i Aleppo, den næststørste by i Syrien, efter at hovedstad, Damaskus. Det handler om Syrien, det handler om det syriske folk. Det handler ikke om den syriske regering eller den syriske opposition eller de syriske koalitionsbøller eller Da'esh (ISIS). Det handler om Syrien, om hvad der skete i Aleppo, gennem ubestridelige billeder.

Udstillingen er værket af en yderst professionel syrisk fotograf af armensk oprindelse, som selv er statsborger i Aleppo. Han er øjenvidne til terrorangrebet, der ramte denne smukke by, Aleppo, som altid har været civilisationens vugge. Han lider meget. Han mistede sit hjem, sin familie. Han vil kun vise 26 billeder, men han har et arkiv med tusindvis af billeder. Han har komplette arkiver over Aleppo, før og efter, bygning for bygning, hvordan det var før og hvordan det blev.

AA: Hvorfor tror du, at FN har tilladt denne udstilling nu? Du nævnte, at du tidligere havde ønsket at sponsorere udstillinger, men ikke havde fået lov.

Ambassadør al-Ja'afari: Den saudiske mission, den franske mission, den danske mission, den britiske mission, den tyske mission... de har imødegået syriske regerings aktiviteter i FN. Hver gang vi klagede over det sagde de: "Du kan gøre det samme." I dag sagde vi: "Vi har en udstilling." De blev sat i et hjørne. De kunne ikke sige nej (klukker), fordi de blev ved med at fortælle mig "Du kan gøre det samme." Vi angriber ikke Tyskland eller Frankrig eller andre, vi viser virkeligheden i vores land.

AA: En Associated Press-artikel, der har kørt i mainstream-aviserne, smed denne udstilling; citerer en embedsmand i oppositionen Syrian National Coalition, der kalder fotografen for en "propagandist".

Ambassadør al-Ja'afari: Det er det, de er gode til. De ser ikke på billedet i dets helhed, i dets omfattende. De forholder sig ikke objektivt til, hvad fotografierne taler om. De har fordomme, forkerte forudfattede ideer om, hvad der foregår i Syrien. De starter med forkerte ideer og slutter med forkerte ideer. Det er rigtig ærgerligt, for her taler vi ikke bare om et eller andet galleri i New York. Vi taler om FN's hovedkvarter!

Vi taler FN's sprog: staters territoriale integritet, staters politisk uafhængighed, staters suverænitet, ligeværdigt medlemskab af stater. Alle disse hellige vilkår er nedfældet i De Forenede Nationers pagt. Vi starter ikke fra bunden eller genopfinder nyt sprog. Vi er i fuld harmoni med FN-sproget og FN-bestemmelserne i chartret.

Andre er ikke, fordi de ikke tilhører FN-verdenen. De [medierne] er selvfølgelig imod den syriske regering. De er imod alt, der kan forklare positivt, eller objektivt set [den syriske krise], til det såkaldte "internationale samfund", jeg tror ikke på dette ord. De har forfalsket fakta, spredt rygter, lavet propaganda mod den syriske regering i årevis. Og de lever af denne kritik, den er blevet en kilde til deres levebrød, deres egen velfærd. Jo mere du kritiserer den syriske regering, jo flere penge får du fra petrodollar-landene, jo flere visa får du fra den vestlige verden, jo mere du tager på femstjernede hoteller, jo mere optræder du på tv-skærmene som højtstående personer for det syriske folk. , som repræsentanter, eksklusive repræsentanter, for det syriske folk.

Enhver, der modsætter sig denne udstilling, tilhører en politisk strøm, der er imod sandheden. Enhver ærlig, objektiv syrer, der elsker sit hjemland, som siger, at han føler sig syg på grund af det, der foregår i Syrien, burde have en stor interesse i at vise, hvad der foregår i Syrien. Alle syrere bør presse på for at organisere flere udstillinger, ikke kun i FN, men over hele verden, for at forklare, hvad Da'esh og al-Nusra Front og de andre terrorgrupper sponsoreret af Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet gør. Den tyrkiske efterretningstjeneste er dybt involveret i at sponsorere Da'esh og i at stjæle vores planter og fabrikker.

AA: Du er repræsentant for Den Arabiske Syriske Republik i FN, og Syrien er et vigtigt emne i nyhederne. Bliver du bedt om at optræde på store tv-kanaler?

Ambassadør al-Ja'afari: Hovedsageligt henvender jeg mig til medierne i FN, ved stakeout, som er podiet for diplomater, for ambassadører. Jeg går også på tv fra tid til anden. Men for at være ærlig, når de optager interviews, taler jeg i 20 minutter, så viser de kun 20 sekunder, 10 sekunder, hvad end der passer til deres dagsorden. Du så, hvad der skete med Anderson Cooper, Christiane Amanpour og andre. De forsøger altid at manipulere fakta, og de gør deres bedste for at afvige fra samtalens retning til små, negative detaljer, så publikum får en negativ idé om, hvad jeg siger. Samtidigt, mens jeg taler, viser de et negativt videoklip om, hvad der foregår i Syrien, hvor de anklager regeringen for at gøre sådan og sådan. Hvilket betyder, at de indirekte fortæller seerne, at denne ambassadør ikke taler sandt. Kan du se, hvordan de manipulerer?

Christiane Amanpour løj, da hun interviewede mig om de såkaldte kemiske våben. Hun løj og fortalte slet ikke sandheden! Det er derfor, jeg sagde til hende: "Ved du hvad? Du kan også være et masseødelæggelsesvåben, fordi du forgifter den offentlige mening og afviger fra de vigtigste pointer, jeg kommer med."

AA: Du er nu under et 25-mils rejseforbud, hvordan retfærdiggjorde de at pålægge dig denne begrænsning?

Ambassadør al-Ja'afari: Ja. De gav mig ingen grund, de forklarede ikke noget. De har lige meddelt mig, at fra nu af vil du ikke være i stand til at gå længere end 25 miles [af New York Citys Columbus Circle]. Det er en amerikansk suveræn beslutning. Jeg er ambassadør i FN, ikke i USA, så måske udnytter de den nuance. Det er selvfølgelig ikke forsvarligt. Jeg har ret til at flytte i henhold til Wiens diplomatiske konvention. Men hvis de vil have det på denne måde, så lad det være.

AA: Før dette, havde du rejst i USA eller andre steder?

Ambassadør al-Ja'afari: Ja. Måske har min aktivisme voldt mig disse problemer.

AA: Din aktivisme bestod i at mødes med medlemmer af det syrisk-amerikanske samfund?

Ambassadør al-Ja'afari: Ja, mødes med dem og forklare dem, hvad der foregår i Syrien. De havde brug for information, de skulle orienteres om, hvad der foregår i deres hjemland. De er alle ekstremt bekymrede, de har familier der.

AA: Apropos rejser, så var der for nylig rapporter om, at du lancerede en officiel klage til FN over den amerikanske senator John McCain og andre statsoverhoveder, der rejser ulovligt til Syrien og mødes med anti-regeringskrigere.

Ambassadør al-Ja'afari: Ja, det er hvad der skete i medierne. Jeg bad ikke om at cirkulere brevet, jeg ønskede, at det kun skulle blive delt af medlemmerne af Sikkerhedsrådet, men det blev på en eller anden måde lækket. Men jeg vil gerne bekræfte, at ja, jeg sendte et brev, hvor jeg gjorde generalsekretærens og medlemmerne af Sikkerhedsrådets venlige opmærksomhed på denne åbenlyse og åbenlyse indblanding i indenrigsanliggender, denne krænkelse af vores suverænitet, den ulovlige krydsning af vores grænser. Hver gang en af ​​dem, der krydser ulovligt ind i Syrien, bliver dræbt af terroristerne, så får den syriske regering skylden for ikke at beskytte ham, selvom de er kommet ulovligt ind i Syrien. Mange journalister er desværre blevet dræbt. Det er uheldigt, men de er ansvarlige for deres egen skæbne. De kom ikke ind i Syrien via den syriske regering. Vi ville have beskyttet dem. Vi ville have vist dem, hvor de skulle hen, og hvor de ikke skulle hen. Men de havde dårlige hensigter. Så mange af dem blev dræbt, halshugget, kidnappet.

Så jeg videresendte faktisk dette brev med nogle specifikke navne, selvom der er tusindvis, men vi gav kun nogle navne. John McCain, en amerikansk senator, tager hen og mødes med Da'esh (ISIS) i Aleppo. På et billede var han sammen med en mand fra ISIS. Og de andre "moderate" kriminelle. De amerikanske våben, der blev leveret til dem, endte i hænderne på al-Nusra Front og Da'esh. Alle disse mennesker er "moderate", som du ved. Bernard Kouchner, den tidligere franske udenrigsminister, kom også ulovligt ind i Syrien. Kan du forestille dig det? En senator fra USA, en tidligere minister fra Frankrig, tyrkisk efterretningstjeneste og så fortæller de dig, at "ved du hvad, vi er ekstremt bekymrede for spredningen af ​​terrorisme."

AA: I FN-sessioner har din mikrofon gentagne gange haft pludselige "tekniske vanskeligheder" og blevet skåret over, eller videofeedet har haft pludselige uforklarlige "tekniske vanskeligheder"...

Ambassadør al-Ja'afari: Mange gange, mange gange. Jeg har været den eneste ambassadør i FN siden 1945, hvis taler blev afbrudt eller slet ikke blev optaget. Det er aldrig sket anderledes på FN-møder. Aldrig. To af mine taler blev ikke optaget. Ét, under formandskabet af den tidligere Qatarske ambassadør naturligvis, Qatar. Men det, der føjer spot til skade, var, at Ban Ki-moon selv sad ved podiet, og han støttede det skridt, som præsidenten for generalforsamlingen havde taget. Det udløste en meget negativ reaktion fra mange ambassadører, der greb ind. Generalsekretærens og præsidentens partiske holdning var tydelig fra de første dage takket være disse forseelser.

Dette har været et fænomen udelukkende relateret til mig. Lad mig uddybe. Hver gang jeg taler, for eksempel i Sikkerhedsrådet, vælger de en dårlig tolk, som ikke er i stand til fuldt ud at fortolke, hvad jeg siger. Så folk forstår ikke mit budskab. De gør det med vilje. En dag blev jeg inviteret til at tale i Sikkerhedsrådet. Jeg så en af ​​Sikkerhedsrådets medarbejdere tale til tolkene. Han gav dem et håndtegn: skift. Jeg så det med mine egne øjne. Så de skiftede den gode tolk ud med en dårlig og sikrede dermed, at mit politiske budskab ikke udmøntes fuldt ud.

De gør de samme ting i generalforsamlingen. Den britiske ambassadør afbrød mig en gang, mens jeg talte. Han sagde "du har overskredet fire minutter." Jeg sagde: "Hvem gav dig ret til at ordne fire minutter? Jeg er medlem af en berørt part, og jeg har ret til at forklare." For at retfærdiggøre sin forseelse afskar han også den irakiske ambassadør efter mig. Vi var de eneste to ambassadører, der talte ved den session, og det var om Syrien og Irak. Spørgsmålet handlede om terrorisme i Syrien og Irak, og han afbrød os begge efter fire minutter!

FN har mistet sin troværdighed. FN har mistet mange af sine grundlæggeres principper. FN i dag har intet med chartrets FN at gøre. Det er derfor, alle har glemt chartret; folk taler ikke om chartret. De taler ikke om suverænitet, territorial integritet, politisk uafhængighed, lighed blandt medlemmer. Nu taler de om retsstatsprincippet, menneskerettighederne, miljøet, fordi dette ligger den private sektor meget højt: penge, partnerskaber. Nu er generalsekretæren fokuseret på partnerskaber, fordi han vil privatisere FN.

Budgettet for fredsbevarende operationer er tre gange højere end det almindelige budget! I stedet for at slukke konflikterne og mindske antallet af fredsbevarende operationer, har vi øget de fredsbevarende operationer. Vi har lige nu 36 særlige politiske missioner, bortset fra 15 fredsbevarende operationer. For tyve år siden havde vi ingen særlige politiske missioner. Dette er et nyt fænomen. I øvrigt er de særlige politiske missioner og de fredsbevarende operationer ikke i chartret. Dette er nogle af måderne, de afviger fra selve charteret. Tilsammen bruger de 7.9 milliarder dollars om året. Og de løser intet.

Når en af ​​de fredsbevarende operationer, såsom United Nations Disengagement Observer Force Zone (UNDOF) på det syrisk besatte Golan begår fejl, skjuler de det, de deler ikke informationen med Sikkerhedsrådet. For eksempel har Israel at gøre med Jabhat al-Nusra (Nusra-fronten) lige nu i Golan, hjælper terroristerne og behandler deres sårede på israelske hospitaler. Israelske tv viser Netanyahu, der besøger dem. Alligevel benægter generalsekretærens rapport dette faktum, og generalsekretærens rapport behandler ikke dette faktum, anerkender ikke, at der er samarbejde mellem Israel og terroristerne i Golan.

AA: Medierne anklager præsident al-Assad for at være ansvarlig for Da'esh og andre terrorister. Hvem giver du skylden for spredningen af ​​terrorister i Syrien?

Ambassadør al-Ja'afari: Jeg er sikker på, at du er klar over de alarmerende rapporter om Da'esh, der kommer fra Camp Bucca i Irak, det berømte amerikanske fængsel i Irak. Al-Baghdadi, kaliffen fra Da'esh, var i Bucca. Han blev løsladt af amerikanerne, ikke af den syriske præsident. Mændene der begik massakren i Paris, de kæmpede i Syrien og kom tilbage til Frankrig. Frankrig tillod dem at tage til Syrien, hvor de dræbte snesevis af mennesker, og i Irak. Så kom de tilbage, normalt, og det franske politi lukkede dem ind. De samme terrorister. De er gode, når de dræber syrere, og de er dårlige, når de dræber franskmændene.

I 2012 sagde Laurent Fabius, den franske udenrigsminister, selv, at jihadisterne, han kaldte dem ikke terrorister dengang, havde det godt. Den franske minister! Et permanent medlem af Sikkerhedsrådet med ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed. Han beskrev deres beskidte handlinger ved at sige, at de har det godt. Den franske indenrigsminister, som nu er Frankrigs premierminister, ham der græd over ligene af de dræbte i Paris, hvad sagde han? På det tidspunkt konkurrerede de franske ministre om, hvem der kunne gå længst i deres fjendskab over for præsident al-Assad. ”Han burde træde tilbage; han skulle gå; han burde træde tilbage." Det var à la mode dengang. Den franske indenrigsminister sagde dengang: "Jeg kan ikke gøre noget for at forhindre og stoppe franske jihadister i at gå til jihad i Syrien." Han kan ikke som indenrigsminister stoppe terroristerne, der kommer fra Frankrig, i at tage til Syrien for at dræbe syrere! Gennem Tyrkiet, selvfølgelig. Hvorfor? Fordi ytringsfrihed, frihed til hvad... løgnefrihed. Han "kan ikke stoppe dem."

Nu kan han. Nu ved han resultatet af det, han gjorde. Vi advarede ham i vores udtalelser: leg ikke med terroristerne, de vil vende tilbage til dig. De troede, de var store magter og fritaget, immune mod denne terrorsygdom.

Det siges offentligt i dag, at amerikanerne med tyrkerne vil begynde at træne terroristerne i Tyrkiet til foråret. Det er blevet offentligt, ingen skam overhovedet. Jordanerne gør det samme, i hemmelige lejre i den nordlige del af Jordan, drevet af franskmændene og briterne og amerikanerne. Det samme i Saudi-Arabien. Det samme i Doha og Qatar. Dette er en skandaløs adfærd.

Det er derfor, jeg siger, at der ikke er nogen FN længere, det er slut. Multilateralt diplomati virker ikke, det bliver manipuleret af de magtfulde. Det er grunden til, at de ønsker at privatisere FN, så de indflydelsesrige donorer kan kontrollere beslutningsmekanismerne uden at bryde sig om chartrets bestemmelser.

Vi er medlemslande, og vi er her baseret på dette berømte koncept og princip om lige suverænitet. Alt det er forsvundet, det handler om forretning nu. Kan du tro, at Saudi-Arabien sponsorerer FN's Counter-Terrorism Center? Kan du et øjeblik tro, at Qatar sponsorerer komiteen for alliance mellem civilisationer, dialogen mellem kulturer og civilisationer og religioner? De køber FN med beskidte penge.

AA: Med henvisning til Syriens ødelagte arv har den amerikanske udenrigsminister John Kerry antydet, at det er USA's pligt at beskytte Syriens arv. Hvad er din holdning til hans udtalelse i lyset af USA's involvering i Syrienkrigen?

Ambassadør al-Ja'afari: Denne mand er frakoblet virkeligheden, totalt afbrudt. Jeg hørte det fra en amerikansk mand, der kæmpede med ham i Vietnam. Han fortalte mig: "Denne mand har altid været afbrudt." Men han er ikke den eneste.

På den anden side er der mange ærlige senatorer og ægte mennesker i Kongressen, som modsatte sig den amerikanske administrations plan om at angribe Syrien. Der er ægte mennesker, og den amerikanske forfatning er baseret på smukke værdier. Når først det er påført, dvs.

Eva Bartlett er en canadisk freelancejournalist og aktivist, der har boet i og skrevet fra Gaza-striben, Syrien og Libanon. [Dette interview var offentliggjort oprindeligt i den engelsksprogede udgave af Al-Akhbar, en daglig avis i Beirut.]

2 kommentarer til “Den syriske ambassadørs klage"

  1. s. køling
    Januar 21, 2015 på 01: 41

    Jeg forstår, at han med rette må føle sig forfulgt, og dagens paria i mange kredse, om hans synspunkter er de rigtige eller ej. Han er dog medskyldig i at kaste tøndebomber ud af helikoptere ned på børn (flygtninge). Syrien var en grim, voldelig vasalstat i USSR, og var stærkt interesseret i at eksportere terrorisme med velbehag. Sjakalen boede der i fred. Alle håbede, at det arabiske forår endelig ville befri Syrien fra tyranni! For pokker.

    Undskyld os, mens vi rydder op i IS/ISIS/ISIL først, håber vi.

  2. inkontinent læser
    Januar 19, 2015 på 08: 37

    Bob, tak. Du har gjort en stor tjeneste ved at genudgive dette interview.

Kommentarer er lukket.