Den egyptiske hærs drab på mere end 50 demonstranter, der er imod kuppet mod den valgte præsident Morsi, har eskaleret den politiske krise ved at kvæle håbet om en fredelig løsning. De moderate islamister i Det Muslimske Broderskab ser også deres lovlige veje til magten lukket ned, siger den tidligere CIA-analytiker Paul R. Pillar.
Af Paul R. Pillar
De vigtigste konsekvenser af det egyptiske militærs afsættelse af præsident Mohamed Morsi vil først blive tydelige på længere sigt. Men for enhver, der mener, at kuppet alt i alt var en gunstig begivenhed, vil der skulle komme en frygtelig masse positive nyheder i de kommende måneder for at opveje, hvad der allerede er sket i de første par dage efter generalerne flyttede.
Den mest synlige foruroligende udvikling har fundet sted på to fronter, og ingen af dem burde have været helt overraskende. Den ene er en manifestation af princippet om, at lukning af politiske kanaler for mere moderate islamister øger mindre moderate islamisters indflydelse.
De umiddelbare fordele i denne sag er de hårde salafister fra Al Nour-partiet, som griber muligheden for at hævde sig selv, da deres mere moderate og kompromitterende rivaler i Det Muslimske Broderskab er slået ud af balance, hvor hæren fængsler deres ledere.
Al Nour inkluderer de mennesker, der ønsker sharia at være og landets lov, i modsætning til Broderskabet, der i skrivningen af en forfatning var enig med sekularister i, at det kun burde være en kilde til principper i udformningen af loven. Al Nour kan hidtil kun siges at være ekstrem i målsætninger, ikke metoder. Dens selvhævdelse har inkluderet at nedlægge veto mod kandidaturet til premierminister for den tidligere atomdiplomat Mohamed El Baradei, som er den, der er tættest på en vestlig favorit blandt fremtrædende egyptiske politiske personer.
Spørgsmålet om metoder blev rejst af en endnu mere foruroligende udvikling mandag morgen, da snesevis blev dræbt, da pro-Morsi demonstranter blev skudt ned foran et militært hovedkvarter. Dette vil sandsynligvis være en afgørende begivenhed for Egypten, der ligner, selv om det er i mindre skala end, blodig undertrykkelse af protester i tidligere historie, fra Sankt Petersborg til Beijing.
Blodsudgydelserne vil blive forbundet med den, der bliver sat i embedet i Kairo med militærets lidelser. Det mest bekymrende er, hvordan en sådan begivenhed kan føre til en generel eskalering af vold. Man kan læse på flere måder en erklæring fra Det Muslimske Broderskab efter dets tilhængere blev fældet på gaden og opfordrede til et "oprør" af egypterne mod dem, der ville "stjæle deres oprør" med tanks og massakrer.
Som med andre faser af politiske omvæltninger i Egypten, mangler USA magten til at reparere, endnu mindre kontrol, begivenhedernes gang der. Opgaven med at håndtere disse begivenheder, om end kun som et spørgsmål om bilaterale forbindelser, er netop blevet endnu vanskeligere. Det burde nu være sværere end nogensinde at gøre det egyptiske militær den tjeneste ikke at kalde deres kup for et kup.
Paul R. Pillar steg i sine 28 år hos Central Intelligence Agency til at være en af agenturets topanalytikere. Han er nu gæsteprofessor ved Georgetown University for sikkerhedsstudier. (Denne artikel dukkede først op som et blog-indlæg på National Interessens hjemmeside. Genoptrykt med forfatterens tilladelse.)
Et godt kup fortjener et andet. Det var Morsi, der er ansvarlig for statskuppet, omstyrtelsen af forfatningen til fordel for sharia-lovgivningen. Det er militæret, der havde autoritet under den samme forfatning til at forhindre, at den demokratiske nation blev endnu et islamisk teokrati.
Mr. Pillar burde være opmærksom på ligheden mellem forsøget fra Morsi og Broderskabet og handlingerne fra en anden demokratisk valgt leder, Adolph Hitler, som førte et demokrati ind i mørke tidsaldre af bigotteri, også i navnet på etnisk udrensning og racemæssig overlegenhed.
"USA mangler magten til at reparere, meget mindre kontrol, hændelsesforløbet der."
Lad os håbe, at USA ikke blander sig, for ved ikke engang at indrømme, hvad der er sket i Egypten (et kup ville ved lov stoppe USA's generøse militærhjælp) er det ude af stand til at gøre noget nyttigt (som om det nogensinde gør!!).
Er det ikke forbløffende, før 48, at der absolut intet var tegn på en militant islam? Og jo mere vi undertrykker den, jo stærkere er fundamentalisternes appel. Aldrig i verdenshistorien har så usofistikerede åndeligt blottede cretins (og jeg mener begge sekter af dobbelthovedet mansters) styret vores nation, på trods af deres påstande (og nu virkeligheden) om al seende og vidende almagt.
Osamas tirader mod vesten var imod USA og Israels undertrykkelse af de muslimske nationer; Jamen vi vendte helt sikkert om hjørnet der hva'? Det er værre end nogensinde, og vi vil høste igen, hvad vi har sået, da sumpen er større end nogensinde før afvandingsgrøft i sigte.