Ved årets udgang fejler 'Nyhederne'

Slutningen af ​​året bringer refleksion over, hvad der skete i de seneste 12 måneder, og hvad der venter forude. Men disse retrospektiver tilbyder normalt ikke mere kontekst og ofte mindre end den tynde vælling af nyheder, efterhånden som begivenhederne udspillede sig, bemærker nyhedsforsker Danny Schechter.

Af Danny Schechter

Tv-netværkene arbejder hårdt i denne sidste uge af året med at opsummere deres bedste optagelser for at minde os om, hvor vi har været. Forskere finkæmmer arkiverne for at finde de bedste billeder til deres årlige største hits "pakke", som normalt ender med en fotomontage drevet af musik af de politikere, underholdere og personligheder, der døde i 2012.

Mens vi ser på, husker vi ulykker, der ramte os som den velnavngivne "Franken Storm" Sandy identificeret med det menneskeskabte monster Frankenstein og nedskydningen af ​​børnene på Sandy Hook Elementary School i Connecticut. Netværkene vil afspille valget i 2012, der ikke har løst det nuværende dødvande, "den finanspolitiske klippe".

Åh, du ved, hvad netværkene ellers vil vise året for I-Phone 5 og I-Pad 3, OL og Gangham Style. Vi vil høre om Kate Middletons opgang og Whitney Houstons død og den kinesisk-amerikanske basketballspiller Jeremy Lins op- og nedture.

Når det kommer til verden, vil der være en reference til krigen mod Iran, der ikke var, og krigen, der river Syrien fra hinanden. Vi hører måske om Kinas nye leder, rodet i Mexico og Hugo Chavez' valgsejr og kamp mod kræften. Dødsfaldene i Gaza vil blive udeladt.

Der er usandsynligt nogen omtale af historierne valgt af Miami Heralds Andreas Oppenheimer, som minder os om en nyhedsrapport fra Kuala Lumpur den 16. juli om, at forhandlinger om færdiggørelsen af ​​handelsaftalen Trans-Pacific Partnership, som kan blive verdens største og den mest ambitiøse aftale af sin art, kunne indgås i oktober 2013. Hvad er dens implikationer? Hvem er til gavn? Hvem vil tabe? Det er ikke engang i nyhederne endnu.

Eller: "Afstemningen den 25. november i Catalonien, Spanien, hvor omkring 70 procent af befolkningen stemte på partier, der støtter en folkeafstemning om uafhængighed af den rige nordspanske region, hvilket udløste en kædereaktion af løsrivelsesbevægelser i det europæiske 27-lande Union. Mange frygter, at hvis Catalonien løsrive sig fra Spanien, kan Korsika og den baskiske region søge uafhængighed fra Frankrig, kan Skotland splitte sig fra Storbritannien og Flandern og Vallonien fra Belgien, blandt andre. Økonomisk uro kan blive efterfulgt af politisk kaos i Europa."

Mange af disse tidligere og forestående begivenheder har været så forfærdelige, at mange af os næsten så frem til disse Maya-profetier om verdens ende.

De af os, der håbede, at præsident Obamas valg og genvalg kunne indlede lidt mere retfærdighed og lighed, er fortsat skuffede. De af os, der længtes efter en forandring, vi kunne tro på, gik på gaden for at forsøge at skabe den, kun for at konfrontere politiets magt, NYPD, FBI, et. al. Først nu, med afsløringen af ​​nye dokumenter, har vi et fingerpeg om, hvordan vi blev udspioneret og løjet for.

Alle de "nyheder", vi får, omhandler specifikke historier og begivenheder, ikke trends og mindre synlige kræfter, der driver vores økonomi og politiske system. Vi hører om problemer, ikke interesser. Nyhedsudsendelserne mangler kontekst, baggrund, analyse og fortolkning. De er der for at fordumme os, ikke for at opfinde os.

Hvad de store banker gør og ikke gør, behandles kun i form af diskrete aftaler, ikke deres rolle som kanaler for indflydelse for den ene procent. Det er ikke nyheder, når tilsynsmyndigheder ikke regulerer, eller når industrier "fanger" embedsmændene, der skulle begrænse dem.

Våben i Amerika er i nyhederne, men ikke vores store våbenindustri, der sælger våben, herunder nye dronesystemer, over hele verden. USA er altid afbildet indenlandsk som "hjemlandet", en sætning, der blev brugt mest i Tyskland i 1930'erne og i det hvide overherredømme i Sydafrika årtier senere. Amerikanerne ser os selv som en nation, mens store dele af verden ser os som et imperium.

Hvad angår økonomien, svæver al snak om skatte- og handelspolitikker over hovedet på de fleste, da erhvervspublikationen Wealth Daily advarer om, at lønnedskæringer er på vej for mange amerikanere:

"Nu hvor de helt grundlæggende beskatnings- og indtægtsforslag er ved at samles i forhandlingerne om finanspolitikken, er politikere i gang med nogle revisioner af berettigelsesprogrammet. Ændringerne er tilsyneladende små. På papiret vil vi bare have en jævn udveksling mellem obskure ligninger, der grundlæggende ligner hinanden.

”Men det er hele pointen: Hvis offentligheden ikke kan forstå det, lægger de ikke mærke til det. Hvis de ikke er opmærksomme på det, vil de ikke straffe politikerne for det.”

Chancerne er, at Libor-sammensværgelsen at manipulerede billioner vil blive overset. For svært at forklare på ti sekunder!

I stigende grad findes de vigtigste underliggende problemer i filmene, i fiktion, ikke "fraktion", og bestemt ikke på TV News.

I biograferne nu har vi et valg mellem to syn på virkningen af ​​slaveri i Amerika: Spielbergs "Lincoln" og Tarrantinos "Django Unchained". Den ene fokuserer på at korrumpere kongressen til at forbyde slaveri og den anden på slaveriets brutalitet på slaverne. Førstnævnte sporer en top-down reform som et spørgsmål om forfatningsteori, sidstnævnte viser et bottom-up væbnet oprør mod grim racisme.

Filmversionen af ​​musicalen, "Les Miserables", fortæller historien om en mislykket fransk revolution inden for sang, dens barrikader, ikke dens værdier. "Argo," i mellemtiden, citerer kort årsagerne til den iranske revolution, men fejrer derefter CIA's rolle i at redde amerikanerne fra den, mens den forstærker amerikansk fjendtlighed.

Filmen "Zero Dark Thirty" viser, hvordan CIA torturerer langt mere grafisk end TV News nogensinde har gjort, men så gør den en smuk CIA-analytiker, der er besat, ikke med at fange bin Laden, men at dræbe ham, til en helt.

Filmen har ikke modet til at fordømme statsstøttede dødspatruljer og tortur eksplicit og kan endda have misforstået historien, fordi det, der kaldes "forstærket forhør" ikke var det kritiske element i at finde bin Laden, ifølge CIA selv som samt amerikanske senatorer og mange eksperter. Et interessant castingvalg var at lade skuespilleren, der spillede mafiabossen Tony Soprano på tv, portrættere den daværende CIA-direktør Leon Panetta.

Denne feriesæson er ikke en særlig munter tid i Amerika, hvad med et politisk dødvande i Washington, forældre, der sørger over døden af ​​små børn, der er blevet slagtet i deres klasseværelser, storme, der hærger Midtvesten og Østen, og visheden om en mindre end rosenrød fremtid, der venter os i det næste år, hvor den eneste mulighed ser ud til at være mere stramninger herhjemme, mere udenlandsk intervention i krige i udlandet og snak om en ny global recession.

Hvis der er en tidsånd, er det ikke en optimisme. Dette er et vredt og dybt polariseret land i en verden, der ser ud til at implodere.

Godt nytår.

Nyhedsdissektor Danny Schechter blogger på News Dissector.net. Hans seneste bøger er Occupy: Dissekere Occupy Wall Street og Blogothon. (Cosimo Books) Han er vært for et show på ProgressiveRadioNetwork.com (PRN.fm) Kommentarer til [e-mail beskyttet]