Forbyder bøger i Tucson

Højreorienterede hvide politikere i Arizona har slået tilbage på etniske studier i Tucson offentlige skoler ved at forbyde bøger, der lærer børn om hvide undertrykkelse af indfødte amerikanere og Chicanos, en beslutning, som Dennis J. Bernstein diskuterede med Carlos Muñoz, en pioner inden for sådanne. stipendium.

Af Dennis J. Bernstein

Forargelse og afsky fortsætter med at bygge over beslutningen fra Tucson, Arizona, forenede skolesystem om at forbyde bøger af Chicano og indfødte amerikanske forfattere. Straffehandlingen følger i hælene på beslutningen fra statspolitikere om at lukke Tucsons meget effektive etniske studieprogram, der fokuserede på mexicansk-amerikansk liv og kultur.

Over 60 procent af de studerende i Tucson er af mexicansk afstamning, og programmet blev bredt betragtet som en pædagogisk succes. Programmet vakte dog nogle hvide i Arizona, der blev fornærmet over lektioner om hvid undertrykkelse af Chicanos og indianere.

Blandt de forbudte bøger er De undertrykte pædagogik af Paulo Freire, Occupied America: A History of Chicanos af Rodolfo Acuña, 500 års Chicano-historie i billeder redigeret af Elizabeth "Betita" Martinez, Chicano! Historien om den mexicanske borgerrettighedsbevægelse af Arturo Rosales, Kritisk race teori af Richard Delgado, og bøger af indfødte amerikanske forfattere som Leslie Marmon Silko, Buffy Sainte-Marie og Winona Laduke.

Beslutningerne om at forbyde bøgerne fulgte en 4-til-1 afstemning den 17. januar af Tucson Unified School District bestyrelsen for at give sig i kast med staten Arizona og sætte en stopper for mexicansk-amerikanske studier.

Ifølge forskellige nyhedsrapporter og interviews med lærere, der er direkte berørt af bogforbuddet, blev de forbudte bøger beslaglagt fra klasseværelserne lige foran eleverne. Lærerne fik et par dage til at finde ud af, hvad de skulle undervise i stedet for læseplanen for mexicanske etniske studier. Nogle elever i disse klasser blev rapporteret at være i tårer, da bøgerne blev pakket sammen og sendt til et bogdepot.

Jeg talte i onsdags med Dr. Carlos Muñoz, en af ​​de vigtigste pionerer inden for etniske studier og Chicano-studier i landet. Dr. Muñoz var stiftende formand for den første Chicano Studies Department i nationen i 1968 ved California State University i Los Angeles og stiftende formand for National Association of Chicana and Chicano Studies.

Han er en pioner inden for skabelsen af ​​bachelor- og kandidatuddannelser inden for disciplinerne etniske studier og forfatter til adskillige banebrydende værker om den mexicansk-amerikanske politiske erfaring og om afroamerikanske og latino-politiske koalitioner. Hans bog, Ungdom, Identificer, Magt, Chicano-bevægelsen vandt Gustavus Myers Book Award for Outstanding Scholarship in the Study of Human Rights i USA.

DB: Nå, det er godt at have dig hos os, selvom det er en forfærdelig situation, og denne ting, tro det eller ej, begyndte at udfolde sig på Martin Luther Kings fødselsdagsfejring. Lad mig få dit første svar på, hvad der skete her. Hvad tænkte du? Hvad gik gennem dit sind?

CM: Nå, du ved, jeg har ikke ordene til at udtrykke min vrede over, hvad der er sket i Tucson, Arizona. Det er simpelthen utroligt. Jeg mener aldrig, jeg forventede på dette tidspunkt, i historien, efter over 40 års stipendium, der er blevet genereret og udgivet og blevet undervist på universiteter i dette land, specifikt om Chicano-oplevelsen i USA.

Forskere med mexicansk-amerikansk baggrund og andre farvede, lærde af farvede, har i fællesskab ydet et dybtgående, dybtgående bidrag til viden om de farvede i dette land - og har rettet op og dokumenteret en historie, der taler sandt om hvad dette land historisk set har været som et imperium, en promotor for imperialisme i hele verden, som en racistisk hvid-overherredømme nation, som de såkaldte Founding Fathers var vidne til, som [i mange tilfælde] var slaveejere, du ved, og denne slags sandheden taler ikke godt til, hvad der foregår i Arizona.

Fordi jeg tror, ​​at de mennesker, der er der, ansvarlige for denne særlige tragedie i offentlig uddannelse, enten er uvidende og aldrig har gået på et universitet, og aldrig er blevet uddannet, og/eller er medlemmer af Tea Party eller nogle andre ekstreme racistiske organisationer, der er fremme anti-mexicansk racistisk hysteri. Så jeg tror, ​​at det, vi ser her, som jeg i hvert fald ser det, er en situation, hvor højreorienterede kollektivt har organiseret sig der og gjort dette til et problem, fordi som en manifestation af den opfattede trussel, af det, jeg kalder, den "brune invasion" som er blevet kapsuleret af mange af de højreorienterede politikere her i landet. Den stigende, af hvad jeg kalder, demografiske revolution, som vi er vidne til lige nu, er blevet en trussel mod mange magthavere, især i Arizona.

Som du ved, er det dem, der startede hele denne proces med at kriminalisere mexicanske udokumenterede arbejdere, du ved, og som har sat tonen for andre stater at følge, som er under opsyn af højreorienterede politiske folk. Så jeg synes, det er noget, der skal protesteres mod. Folk er nødt til at gå på gaden, som de gør i Tucson. Det er noget, der er et emne, der er blevet, synes jeg, meget, meget kritisk og fortjener støtte fra alle amerikanere, uanset race, etnisk baggrund. Det er bare latterligt.

DB: En af de ting, som folk, der arbejder inden for systemet, vi talte med lærere og elever, er, at det var et utroligt effektivt program, hvor eleverne fik succes, elever, der droppede ud før, blev i skolen og fortsatte. til videregående uddannelser. Kan du tale om, hvordan det sker, hvorfor det er så vigtigt for disse elever og skolesystemet, at der er 61 procent mexicansk-amerikansk? Hvorfor det er så vigtigt, sig lidt mere om det.

CM: Nå, du ved, jeg tror, ​​at i enhver uddannelsesproces, hvis du er studerende, og du ikke hører om folk som dig selv i skabelsen af ​​historie i denne nation, er du forpligtet til at føle dig noget underlegen, du ved, hvad jeg mener ? Jeg har været igennem det, da jeg var barn. Herregud, det hele er hvid historie, og alle heltene var hvide. Og du hører aldrig om de gode ting, der blev gjort af farvede mennesker i vores samfund, i opbygningen af ​​denne nation.

Og sådan har det været, før fremkomsten af ​​Etniske Studier og Chicano Studier på universiteterne var der ingen bøger om Chicano-oplevelsen. Konsekvensen af ​​det, som jeg var vidne til tidligere, hvis jeg oplevede det, var et mindreværdskompleks, du ved. Min Gud, du ved, alt hvad vi hører om mexicanere, for eksempel, de er kriminelle, du ved, de er drukkenbolte, du ved, kvinderne er ludere, du ved. Der kommer alle disse racistiske, negative stereotyper, som fremmes i film og tv, aviser. Så konsekvensen af ​​det var historisk, hvad jeg kalder sindets kolonisering, hvor unge mennesker af mexicansk afstamning blev presset til at tro, at de var underlegne, kulturen var underlegen.

Nu, det, der er sket i Tucson, har været en bemærkelsesværdig, bemærkelsesværdig proces med dyb kolonisering, hvor de problemer, der er blevet præsenteret der i den offentlige skole, er blevet taget op af lærere, medarbejdere og skoledistriktet, som har haft modet til at udvikle en program for mexicansk-amerikanske studier. Den første i øvrigt den eneste i hele landet på folkeskoleniveau. En bemærkelsesværdig bedrift, der burde fejres og sættes op som, kan man sige, et eksempel på, hvad andre offentlige skolesystemer, inklusive dem af os her i Californien, disse systemer her, burde forfølge.

Og konsekvenserne har været bemærkelsesværdige, som du nævnte, det faktum, at det mexicansk-amerikanske studieprogram i Tucson har resulteret i en radikal vending i form af, at unge mennesker er stolte, blevet stolte af deres arv, blevet stolte af, at de lærte at de kommer fra forfædre, der har ydet bidrag, dybtgående bidrag til civilisationer i hele Amerika. Jeg mener, at det faktum alene er utroligt, et uhåndgribeligt bidrag til at booste følelsen af ​​at være værdig som mennesker. Og den slags følelse er meget, meget vigtig at have, for at de unge kan klare sig i livet, ud over folkeskolen.

Så jeg tror, ​​at det, der er blevet gjort i Arizona af disse hvide politikere, har været et forsøg på at vende tilbage til 1950'ernes dage, før Chicano-bevægelsen og andre borgerrettighedsbevægelser i dette land for at forsøge at "amerikanisere" og genkolonisere unge mennesker i staten Arizona.

DB: Du ved at forbyde dette program i Tucson er næsten som at forbyde at tale spansk i Mexico. Enhver, der har tilbragt tid i Tucson og Nogales, Arizona, forstår, hvor udbredt, jeg mener, det er Mexico, men det hedder USA. Nu gjorde de dette foran eleverne. Det blev besluttet, at lærerne skulle pakke bøgerne op foran eleverne og sende dem ud til opbevaring. Børn græd.

Jeg kan huske, da jeg var dernede i Tucson, vi udsendte derfra en ung studerende fortalte mig, at hun virkelig tænkte på selvmord og faktisk havde prøvet at tage sit eget liv én gang, indtil hun kom ind i et program som dette og begyndte at føle sig i live . Kan du kommentere det?

CM: Dette er et eksempel på, hvad jeg henviste til. Når unge bliver vækket af pædagoger til, hvem de egentlig er, hvor de kommer fra, og hvorfor det er en kilde til stolthed, eller burde være en kilde til stolthed. Jeg mener, det er utroligt, man kan ikke sætte værdi på den slags indflydelsesrige opdagelser og opvågnen af ​​et ungt sind. Det gør en verden til forskel for et ungt menneske, at finde mening i deres liv, som fører dem videre mod en positiv retning i samfundet. De bliver gode borgere og kritisk tænkende mennesker, der vil bidrage til at forbedre samfundet som helhed.

DB: Du ved, man skal tro, eller får den stærke følelse af, at de virkelig ikke ønsker, at disse studerende skal lykkes, fordi programmet var så vellykket. Mængden af, procentdelen af ​​studerende, der endte med at gå på college som et resultat af denne form for undersøgelse, var overvældende, og man må tro, at dette er et forsøg på at lamme, underminere og holde disse børn nede i stedet for at juble over det faktum, at de bliver bedre, tingene bliver bedre og det lykkes virkelig. Det er racisme i kernen, vil du ikke sige?

CM: Jeg er enig. Jeg er helt enig. Og jeg tror, ​​for at tilføje til det, det, jeg ser her, er, at med hensyn til demografien, er Arizona blevet endnu mere "mexicansk" end nogensinde. De forestiller sig, at ud af alle disse unge mennesker, der udvikler en kritisk tænkeevne og stolt identitet, vil de blive Arizonas fremtidige politikere, og det er en skræmmende ting. Det er en skræmmende ting for de her fyre. Herregud, mand, vi vil ikke kun have papirløse arbejdere, der er fattige og er en billig arbejdskraftkilde, vi vil have folk nu, som kommer i magtfulde stillinger i fremtiden, som vil tage væk fra det, der hører til til os."

Og så tror jeg, det er bundlinjen her. De ønsker at sætte en stopper for denne proces med at producere unge ledere, der vil tale sandt til magten, og som vil gøre en forskel i fremtiden med hensyn til at vende strømmen mod racisme og andre ting, der er negative i Arizona for mexicansk mennesker som helhed.

DB: Nogle af de mennesker, der er blevet forbudt, betegner dette som en slags inkvisition. Jeg troede, det måske var en overdrivelse, men måske tænker jeg nu, at det er en underdrivelse. Jeg tænker på bøger, der blev forbudt. Kan du forestille dig De undertrykkedes pædagogik” af Paulo Freire, Occupied America, a History of Chicanos af Rodolfo Acuña, en god ven af ​​dig. Vi havde faktisk jer begge med i showet for ikke så længe siden. Tal om, hvad disse hvide mennesker kan være bange for, der er inde i disse smukke bøger.

CM: Nå, de er bange for sandheden. Du ved, at sandheden gør ondt. Og jeg tror, ​​som jeg sagde tidligere, det faktum, at stipendium som Rodolfo Acuñas utrolige banebrydende bog. Han var den første, der udgav en historie, en sand historie om Amerika, i en forstand, at han ud over enhver tvivl dokumenterer naturen af ​​vores samfund, og hvordan, faktisk, især mexicansk-amerikanere har kæmpet for social retfærdighed gennem historien her i landet. Og det er bare bemærkelsesværdigt, at al denne viden, som det besatte Amerika repræsenterer, de ikke vil, de ønsker ikke at anerkende. De har problemer med det, fordi Rody Acuña taler sandheden, som alle lærde gør, og Shakespeare taler sandheden.

At tale om dette er virkelig absurd, du ved, når i en vis forstand selv folk som Shakespeare, en englænder, en hvid fyr, der havde den frækhed i sin tid til at tale sandt til magten i det britiske imperium og udelukke spørgsmålet om kolonisering og undertrykkelse i den forbindelse. Selv der kunne de ikke tolerere det særlige stipendium.

Så dybest set er det en ideologisk kamp, ​​der foregår, det er en kulturkrig, der er, hvad der sker i Arizona mellem dem, der går ind for den racistiske analyseramme, som hvide eurocentriske tanker burde være fremherskende i offentlig uddannelse. Og de af os, der har kæmpet imod det og har skabt en undervisning nu, en meget afgjort mere sandfærdig historie om vores samfund, og som er gået ud af vores måde kollektivt at skubbe frem en mere, kan man sige, visionær uddannelsesproces, som omfatter alle mennesker, ikke kun mexicansk-amerikanske, men alle mennesker,

Du ved, at vi ikke gør, hvad vi er beskyldt for at gøre, splittelse, splittelse, uamerikansk. Tværtimod har vi været mest amerikanske i forbindelse med at fortsætte en proces af kreativitet, intellektuel tankegang, som vores forfædre startede her i Amerika længe før den hvide mand ankom for at erobre og engagere sig i erobring, og det er, at vi har forfædre, der genererede civilisationer langt tilbage, og vores folk som helhed har fuldført den proces.

Og jeg synes, vi er bemærkelsesværdige i sammenhæng med, hvad vi repræsenterer som et folk, i form af ikke bare at være oprindelige folk, men også inkluderende af alle de andre dimensioner af den virkelighed, som vi repræsenterer, som en multi-racistisk, multi-etnisk befolkning, multikulturelle mennesker i vores samfund. Og det er det, der ikke anerkendes af disse mennesker. Det ønsker de ikke at erkende, det er skræmmende for dem. Og med rette, burde være skræmmende for dem. Så det er hele problemet nu.

DB: Jeg undrer mig over Dr. Muñoz, jeg kan ikke se din bog på listen endnu, Ungdom, Identificer, Magt, Chicano-bevægelsen men jeg gætter på, at det bliver en slags diplom, som du sætter på din væg sammen med de andre, du har. "Jeg blev bandlyst i Tucson, og jeg er stolt af det."

CM: Nå, det er det, jeg fortæller folk, at alle disse mennesker, alle disse forbudte bøger repræsenterer, synes jeg, en ganske ærefuld gruppe mennesker. Det er utroligt. Jeg føler mig lidt ….

DB: …udeladt?

CM: Jeg vil have den ære at blive identificeret af denne højrefløj. Så jeg håber, at jeg får den ære hen ad vejen. Men i mellemtiden er jeg meget stolt af alle disse folk nede i Arizona, hvordan de er gået til bat, støttet forsvaret af mexicansk-amerikanske studier i Tucson.

DB: Og det er bekymrende, at dette kommer i sammenhæng med virkelig, hvad er den nye borgerrettighedsbevægelse, som er rettighederne for migrantarbejdere, immigrantarbejdere; de arbejdere, der gør det hårdeste arbejde i dette land, som vi alle er afhængige af. Det er en måde at bygge grænserne højere, selv dem, der er borgere i dette land, det er at bygge mure omkring deres liv og dømme deres børn til et liv, der er mindre, end de fortjener.

CM: Ja, jeg er enig. Jeg tror, ​​at det, der sker, er, at der bestemt er en indsats for at nedlægge mexicansk-amerikanere i Arizona der, for at kriminalisere dem, at sætte dem som sociale udstødte, der ikke er værdige til at være "amerikanere", medmindre de selvfølgelig tager assimileringens vej ind i den dominerende kultur, som i øvrigt ikke vil være så dominerende ret hurtigt, hen ad vejen. Det er det, jeg henviste til tidligere, den demografiske revolution er en realitet. Uanset om nogle hvide mennesker kan lide det eller ej, vil vi være flertallet i dette land.

DB: Nå, her i Californien er hvide allerede i mindretal. Højre?

CM: Præcis, rigtigt. Hawaii, og her … så det sker. Husk nu, vi ønsker ikke at romantisere det faktum, fordi jeg altid giver min kritiske analyse af det, den demografiske revolution, i den sammenhæng, at det desværre ikke nødvendigvis vil være en konsekvens af dybtgående forandring. Og jeg nævner præsident Obama som et eksempel, big deal, vi har en sort præsident, men hvor er vi? Vi har det værre, end vi var under Bush-præsidentskabet.

Så pointen her er ikke så meget at romantisere, at farvede mennesker kommer til at tage "magt". Det er et spørgsmål om at se på virkeligheden, at der faktisk er det potentiale til at ære denne mangfoldighed af amerikansk kultur, der vil opstå et mere humanistisk samfund, der vil lægge sin vægt på social retfærdighed og fred, og ikke krig og vold, i vores samfund og i hele verden.

DB: Nu vil jeg endelig vende tilbage til hævnaspektet af denne handling, der blev taget i Tucson, og hvordan den ser ud, og hvad der muligvis skal ske i form af en fight-back. Vi forstår, at hvide politikere tog denne handling, begyndende med det faktum, at Dolores Huerta var i Tucson, og talte om, hvordan hvide mennesker hader brune mennesker, og hvide politikere der hader brune mennesker. Og de politikere glemte det aldrig, de er i magtpositioner nu, og de straffer folket. Reager på det, og hvad den tilbagekamp, ​​som du gerne vil se, hvordan den skal se ud?
CM: Nå, jeg synes, der burde være en revolution. Dette er tiden for revolutionen til at dukke op i sammenhæng med Dr. Kings opfordring til en revolution af værdier. Jeg taler ikke her om nogen anden Hollywood-version, Hollywood-revolution uanset hvad, af vold og alt det der, men snarere en ikke-voldelig revolution, som Dr. King opfordrede til, der vil transformere det værdisystem, vi har nu i vores samfund, væk fra en individualiseringsprocessen, hvad der er bedst for den enkelte, hvad er bedst for bankerne, hvad er bedst for 1 procent, men snarere hvad der er bedst for 99 procent af vores samfund.

Det inkluderer flertallet af farvede og fattige hvide og den hvide middelklasse, som vi ved. Så jeg tror, ​​det er det, jeg gerne vil se ske der. Og jeg tror også, at vi helt klart skal gøre det klart, at det ikke kun er hvide politikere, der er nogle gode mennesker derude, som er allierede, men det er en slags hvid politiker, som vi skal tage fat på dette spørgsmål, og det er højrefløjen, Tea Party, hvid politiker type person, der er derude og laver de onde gerninger, der finder sted i Tucson, Arizona.

Dennis J. Bernstein er vært for "Flashpoints" på Pacifica-radionetværket og forfatter til Special Ed: Stemmer fra et skjult klasseværelse. Du kan få adgang til lydarkiverne på www.flashpoints.net. Du kan komme i kontakt med forfatteren på [e-mail beskyttet].