MEMORANDUM TIL: Forvirrede amerikanere
FRA: Veteran Intelligence Professionals for Sanity
EMNE: Cooking Intelligence for War
To medlemmer af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) dukkede op på tysk tv's ækvivalent til "60 Minutes" den 6. marts for at diskutere brugen/misbruget af efterretninger for at støtte den amerikanske administrations sag for angrebet i Irak. Ray McGovern og David MacMichael var blandt de tidligere CIA-officerer, der blev interviewet af Channel Ones "Panorama", hvis interviewere stillede spørgsmål, som sjældent blev hørt i amerikanske medier. Som en service til forvirrede amerikanere har vi oversat de tyske dele af programmet og vedhæftet hele transskriptionen.
Vi vil bemærke, at interviewene blev optaget, før de seneste fornærmelser vedrørende amerikansk efterretningstjeneste kom frem, de forfalskede breve, der tidligere blev fremført som bevis på, at Irak søgte at få uran fra Afrika til f.eks. sit atomprogram. Vores forlegenhed er faktisk for smertefuld til at dvæle i længere tid ved andre nylige fornærmelser, FN-inspektør ElBaradei's foreløbige konstatering af, at Irak ikke har noget atomvåbenprogram, de gafer, som udenrigsminister Colin Powell gjorde i sin debut som billedanalytiker over for FN's Sikkerhed. Council, og hans ros som "udsøgt" et kandidatskoleblad, der forklæder sig som tophemmelige efterretninger fra Storbritannien, for blot at nævne nogle få.
Pinligheder af denne art spiller kun lidt blandt de amerikanske tv-kommentatorer, der hjælper administrationen med at slå på trommer for krig. Sådanne historier rammer normalt klipperummets gulv. Tilsvarende gives ingen sendetid i dette land til veteraner fra US Intelligence Community, medmindre nogle kan blive ildet ud, som marcherer til samme trommeslag. Nogle af os har haft den ekstraordinære oplevelse at være blevet slettet i sidste øjeblik fra op-ed-siden af Wall Street Journal og inviteret-derefter-diinviteret til/fra tv-programmer som Jim Lehrer og Fox News.
Normalt ville vi ikke have noget imod at blive marginaliseret; vi er vant til det. Men vores land ser ud til at være få dage væk fra en skæbnesvanger beslutning om at gå i krig. Og mange af vores tidligere kolleger og efterfølgere står over for et dilemma, der er alt for velkendt for efterretningsveteraner, de vanskelige valg, der skal tages, når kravene om god samvittighed støder op mod dybt rodfæstede holdninger til hemmeligholdelse, misforståede forestillinger om, hvad der er ægte patriotisme, og forståelig modvilje mod at sætte karrierer og realkreditlån på spil.
I lyset af den forestående katastrofe føler vi et ansvar for at sige fra, om ikke andet for at minde den nuværende generation af efterretningsofficerer om, at de har valg, og at deres samvittighed på længere sigt vil blive lettere, hvis de står direkte ind i disse valg.
Som det fremgår af nedenstående udskrift, er situationen i medierne helt anderledes i Europa, hvor tv er åbent og gæstfrit over for forskellige synspunkter, skarpe spørgsmål og grundige analyser. Vi har ingen illusioner om, at amerikansk tv ville være vært for en ubegrænset diskussion af den amerikanske efterretningstjeneste vedrørende Irak, eller om den 11. september, for den sags skyld. Vi fornemmer dog, at der er millioner, der higer efter mere end de mantraer, der synges af administrationen, og som desværre nu gentages af direktøren for den centrale efterretningstjeneste. Det er primært for dem, vi stiller til rådighed under "Panorama"-udskriften.
Vi appellerer til dem, der stadig arbejder i efterretningssamfundet, om at overveje at vende statens beviser. Daniel Ellsberg, en der ved, bemærkede for nylig, at sandhedsfortælling med tiden kan stoppe en misforstået march til krig. Ellsberg og vores tidligere CIA-kollega, Sam Adams, udtalte sig modigt for at afsløre Johnson-administrationens løgne og sætte bremsen på krigen i Vietnam, men desværre ikke i tide. Sam er nu død, men Ellsberg appellerede for nylig til insidere hos efterretningsbureauer "om at fortælle sandheden og redde mange, mange liv." Vi Veterans Intelligence Professionals for Sanity deltager i denne presserende appel.
Vi er opmuntret til at erfare, at en mangeårig australsk efterretningsofficer netop i går trådte tilbage i protest mod håndteringen af amerikansk efterretningstjeneste og hans regerings støtte til USA's politik over for Irak. Så det er sandelig muligt for efterretningsofficerer at slutte sig til udenrigstjenestens kolleger som John Brady Kiesling og John H. Brown, der allerede sætter princip og samvittighed før lydighed og personlig avancement ved at vælge at træde tilbage fra udenrigsministeriet. Yderligere opmuntring er hentet fra FBI-specialagent Coleen Rowleys modige beslutning om at henlede offentlighedens opmærksomhed på den alvorlige trussel mod indenrigssikkerhed, der uundgåeligt ville komme i kølvandet på et amerikansk angreb på Irak, en trussel, der involverer kritiske farer, der er blevet blødt ned i pedalerne af administration. Ms. Rowley mangler mindre end to år til at blive pensioneret.
Richard Beske, San Diego, CA
Kathleen McGrath Christison, Santa Fe, NM
William Christison, Santa Fe, NM
Patrick Eddington, Alexandria, VA
Raymond McGovern, Arlington, VA
Styregruppe,
Veteran Intelligence Professionals for Sanity
***
Afskrift følger
Vis
"Panorama"-ledelsen informerer os om, at der ikke er nogen begrænsninger for yderligere formidling af det følgende.
Tysk TV (ARD/Erstes Program)
8:15, 6. marts 2003
Madlavning af bøger; Forfalskning af beviserne: Hvordan Bush mobiliserer til krig
Moderator: Anja Reschke
Velkommen til Panorama!
Mens mange amerikanere lytter underdanigt til George Bushs udtalelser om planer for krig mod Irak, har han det ret vanskeligt med sine egne regeringsarbejdere, især sine efterretningsanalytikere.
Central Intelligence Agency er ansvarlig for at indsamle og analysere beviser vedrørende Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og hans forhold til al-Qaeda. Men CIA-analytikere gør tilsyneladende ikke deres arbejde til præsidentens tilfredshed. Faktisk, mens Bush bliver ved med at komme med nye påstande om Iraks våben og dets planer for terrorangreb, er én ting sikker: Informationen kommer ikke fra CIA. Her er en præsident, der ikke længere stoler på sin egen efterretningstjeneste.
Medierne forbereder sig på krig på amerikansk tv
Hver dag advarer medierne om Saddam Husseins kemiske og biologiske våben. Det amerikanske publikum hører også igen og igen: Saddam og bin Laden arbejder sammen. Det eneste håb, krig!
Den fortsatte propaganda er effektiv. Stort set alle føler sig truet af Saddam, selv når de går i deres daglige liv. Faktisk mener flertallet af amerikanerne, at Saddam Hussein personligt stod bag angrebene den 11. september 2001.
Vi stillede amerikanerne spørgsmålet: Spillede Saddam Hussein en rolle i 9/11-angrebene?
Mand: "Saddam Hussein og alle de andre terrorister spillede en rolle i mange ting. Folk glemmer i dette land, hvad der skete i New York. Lad os ikke glemme det."
Kvinde: "Jeg håber, at Saddam Hussein ikke var den, der stod bag angrebene den 9. september, men det tror jeg dog, han var."
Kvinde: »Jeg tror nok, han havde meget med det at gøre. Jeg ved ikke, om han faktisk var spydspidsen for det, men jeg tror, han støttede det.”
Dette fuldstændige nonsens er resultatet af en vellykket desinformationskampagne.
Ray McGovern, veteran fra en 27-årig CIA-karriere, leverede i flere år daglige briefinger til præsidentens mest seniorrådgivere, herunder George Bush senior.
McGovern: "Dagen efter 9/11 sagde Dick Cheney, Wolfowitz og Rumsfeld: "Lad os nu hente Irak." Og så var presset på for at finde beviser for, at Irak havde en form for forbindelse med 9/11. Og jeg er meget ked af at sige, at vores præsident selv på en subliminal måde altid har skabt den forbindelse. Og det er grunden til, at de fleste amerikanere, skam dem, har en tendens til at tro, at Irak havde noget at gøre med 9/11, mens efterretningssamfundet er overbevist om, at det ikke gjorde det."
Præsident Bush læner sig stadig op af CIA for at levere den slags beviser, der vil understøtte hans planer om krig mod Irak. Beviserne mangler stadig, men det har ikke bremset præsidenten.
Saddam og Terroristerne
I et brev dateret 7. oktober 2002 fortalte CIA-direktør George Tenet det amerikanske senat, at Irak "trækker en kort linje" for at udføre terrorangreb med enten konventionelle eller kemiske/biologiske våben mod USA. CIA indtog den holdning, at sandsynligheden var lav for, at Irak enten ville indlede et angreb med masseødelæggelsesvåben eller give dem til terrorister.
Samme dag, den 7. oktober, gik præsident Bush foran kameraerne og vendte indholdet af Tenets brev på hovedet. Bush hævdede, "Irak kunne på enhver given dag beslutte at levere et biologisk eller kemisk våben til en terrorgruppe eller individuelle terrorister."
McGovern: "Etikken hos CIA afspejler inskriptionen på indgangsvæggen, som siger: 'Du skal kende sandheden, og sandheden skal sætte dig fri.' Og vi, det vil sige CIA-analytikere, tog det meget alvorligt. Og så, hvis vi ikke ser beviser for en forbindelse mellem al-Qaeda og Irak, for eksempel, vil vi ikke skrive det."
Den påståede trussel fra Saddams masseødelæggelsesvåben
Som vi har indikeret, fortalte CIA-direktøren Bush og hans nationale sikkerhedsrådgivere, at sandsynligheden for, at Saddam vil iværksætte et sådant angreb inden for en overskuelig fremtid, ville være lav." Men samtidig hævdede præsident Bush offentligt det stik modsatte. Han fortalte det amerikanske folk: "Risikoen er simpelthen for stor for, at han vil bruge dem."
Robert Baer, en tidligere CIA-sagsbehandler, der brugte år på at arbejde på hemmelige operationer i Irak, er forbløffet.
Baer: "Der er ingen overhængende trussel fra Irak, okay! Hvis han har missiler, hvilket han sandsynligvis har, bliver de begravet i jorden, og det vil tage måneder at grave dem op. Vi har ikke set beviser for VX-gas, eller byllepest, eller miltbrand eller noget af det her."
McGovern: "Den logiske konklusion er, at informationen er blevet behandlet, at informationen er blevet tilberedt efter politikens opskrift, og at dette, for et efterretningstøj, er uhyggeligt. Det er noget, der gør det overflødigt at have en efterretningstjeneste."
Saddam og atomvåben
Ifølge præsident Bush vil den "irakiske diktator" være i stand til at producere sine egne atomvåben i en meget nær fremtid.
George Bush: »Vi kunne vente og håbe, at Saddam ikke giver våben til terrorister eller udvikler et atomvåben til at afpresse verden. Men jeg er overbevist om, at det er et håb mod alle beviser."
McGovern: "Præsident Bush har sagt, at irakerne kunne producere et atomvåben måske om et andet år. Nu er den formelle efterretningsvurdering af det, at de umuligt kunne gøre det før slutningen af årtiet. Man undrer sig over, hvor præsidenten får sine oplysninger fra. Jeg bebrejder ham virkelig ikke så meget for at være uærlig som for at være naiv til at tro, at han kan tage til Rumsfeld og Wolfowitz og forvente at få et direkte svar på sådanne ting."
Tidligere CIA-officer David MacMichael: "Jeg tror, at administrationen virkelig presser efterretningssystemet, uanset om det er CIA, FBI eller nogen anden, til at komme med de stærkest mulige beviser for at indikere, at der er en ægte og umiddelbar trussel om angreb fra kemiske, biologiske eller andre masseødelæggelsesvåben fra terrorgrupper, og især dem, der er forbundet med al-Qaeda, og at forbinde Irak med det."
Bush og Rumsfeld har lagt pres på CIA i flere måneder. Alligevel ville CIA-analytikere ikke lade sig presse til at vride efterretningerne for at støtte "linjen" dikteret ovenfra. Og så har forsvarsministeren i mellemtiden oprettet sin egen hemmelige efterretningsgruppe som en rival til CIA.
Baer: "CIA sagde: 'Hør her; vi har ikke nok information til at anklage Saddam for terroranklager.' Og Rumsfeld, forsvarsminister, sagde: 'Det er ikke godt nok. Giv os de rå databaser, så træffer vi vores egne beslutninger.' Og de samlede disse mennesker, som er ikke-professionelle, et par tidligere advokater, konsulenter, som alle samledes og sagde: 'Nå, lad os tage det her, lad os tage det, lad os tage det her, og vi kan anklage dem.'
Rumsfelds private efterretningsgruppe lagde skulderen ved rattet og forsynede en tvivlende verden med påståede beviser for, at Saddam producerer atomvåben. Bevæbnet med disse "nye beviser" blev FN-inspektører i de sidste par uger sendt afsted for at bekræfte det. Det kunne de ikke.
Tidligere FN-inspektør David Albright: "Det, man ofte ser i Bush-administrationen, er, at de er ligeglade. Jeg mener, du siger: 'Dette er ikke sandt.' De siger 'Åh, okay', og så gentager de det offentligt igen. Eller de siger bare: 'Lad være med at danne en konklusion. Fortsæt med at arbejde på det.' Og så er der flere tilfælde, hvor inspektørerne bare forventes at blive ved med at arbejde på det, og alligevel synes de, det er skrald.”
McGovern: Intelligens skal være så ren som en jomfru. Når efterretninger bliver pimpet, som det nu bliver gjort af Det Hvide Hus og forsvarsministeriet, mister den sin mødom. Og intet er som bekendt helt det samme igen, når man først har mistet sin mødom.”
Præsident Bush har næsten nået sit mål: krig mod Saddam Hussein. Og de amerikanske medier slår på tromme. For eksempel Fox TV, USAs mest sete nyhedskanal og dens meget populære stjerneanker Bill O'Reilly, som ophidser millioner af seere:
O'Reilly: »Når krigen begynder, er det dette, vi forventer af enhver amerikaner: Enten støtter man militæret, eller også holder man kæft. Amerikanere og vores udenlandske allierede, der kommer ud mod os, er fjender af staten."
Lokk, intimidering, desinformation, med resultater, der er groteske:
Et spørgsmål stillet til amerikanske borgere: "Tror du, at Saddam Hussein kan angribe Amerika i den nærmeste fremtid med masseødelæggelsesvåben?"
Kvinde: "Hvis vi ikke passer på, kan det bare ske."
Mand: "Absolut. Jeg tror, de vil angribe USA med kemiske våben."
Kvinde: "Jeg hører, at Irak har en masse atomvåben, der kan ramme vestkysten, og det er meget bekymrende for mig."
Virkelig bekymrende. Det er klart, at det er følelser og meninger, ikke fakta, der afgør støtten i USA til krig eller fred.
journalister: John Goetz og Volker Steinhoff; Edit: Karen Menge
SLUT