| Bidrage
The Consortium On-line er et produkt af The Consortium for Independent Journalism, Inc. For at kontakte CIJ, klik her. |
Snogle læsere reagerede på artiklen �Medierne er rodet� med et rimeligt spørgsmål: Hvad kan der gøres for at imødegå de amerikanske nyhedsmediers vanærende tilstand? En læser opfordrede os til at gå ud over at beskrive problemet til at skitsere en løsning. Vi er enige om, at der er et sådant behov. Vi tror også på, at der er en mulig løsning, selvom den ikke er nem. Når et problem stort set har været ukontrolleret i et kvart århundrede, er der ingen lette svar. Men USA er et land med enorme ressourcer og ekstraordinært talent. Ironisk nok er meget af det talent i kommunikationsbranchen. I betragtning af den virkelighed er der ingen grund til, at vi som folk skulle sidde stille og roligt og acceptere nutidens nedværdigende nyhedsmedier og dets forvrængning af den demokratiske proces. Som vi så mest dramatisk i valget 2000, er indsatsen ekstraordinært høj. Selvom den mangler et populært mandat, har den seks måneder gamle Bush-administration presset på en dagsorden, der udgør risici for verdens miljø, for våbenkontrol, for ældre borgeres sikkerhed, for landets økonomiske stabilitet og til den ideologiske balance i de føderale domstole. Men noget andet er på spil ud over disse specifikke spørgsmål. De amerikanske nyhedsmedier er i stigende grad med til at skabe en forvirret, kynisk og desinformeret vælgerskare, det der nogle gange kaldes Tabloid Nation. Det udgør til gengæld en mere grundlæggende trussel: mod nationens 225 år gamle eksperiment med selvstyre. Intet demokrati � intet rationelt samfund � kan længe bestå, når vælgerne nægtes pålidelig information om de vigtige spørgsmål, der ligger foran dem. Et medies flagskib Der er i dag behov for en reaktion, der står mål med truslens alvor. Et af de første elementer i det svar burde være et medies flagskib, der kan samle de titusindvis af millioner af amerikanere, der føler sig lukket ude af nutidens hånende forståelse og tomme journalistik. Med de hundredvis af kanalåbninger, der er tilgængelige på satellit og kabel � såvel som internettets nye videopotentiale � burde dette flagskib logisk set tage form af �en superstation for demokrati.� Sammen med denne udsendelse kan der komme internetsider, en lyd format og et trykt magasin. Denne "superstation for demokrati" kunne også gå ud over nyheder. Det kunne være en fejring af det, der er fantastisk ved Amerika: de demokratiske idealer, miljøet, dets mangfoldige mennesker, dets rige historie, dets græsrodskultur. Men for at være tro mod nationens demokratiske idealer, skal denne fejring omfatte et groft, urokkeligt blik på, hvad der er gået galt såvel som hvad der er gået rigtigt. Sandheden er den største gave til ethvert demokrati. I modsætning til andre tv-kanaler, ville denne stations talkshows have et bredt spektrum af meninger og ville beskæftige sig med emner af reel offentlig interesse, ikke tabloidskandaleprisen for nutidens kabel. Der ville være pladser til rådighed for ansvarlige aktivistgrupper om miljøet, på medierne, om regeringshemmelighed, om arbejdskraft, om kvindespørgsmål, om globalisering � med høje standarder for retfærdighed og professionalisme. Udover aktuelle begivenheder ville superstationen udsende underholdningsprogrammer og film med et demokratisk tema. Der ville også være undervisningsprogrammer: historiske biografier, dokumentarfilm og how-to-shows om afstemning og deltagelse i den politiske proces. (Faktisk ville denne station dække stat-for-stat bestræbelser på at rette valgprocessen som en dag-til-dag-ind-historie.) Denne blanding af nyheder, kultur og underholdning ville give stationen mulighed for at sende 24 timer i døgnet på en omkostningseffektiv måde. Drama og journalistik Originale historiske træk kunne undersøge lidt kendte karakterer og deres forbindelse til amerikansk demokrati, såsom den ekstraordinære magttrekant, der eksisterede med Haitis Toussaint L�Overture, Thomas Jefferson og Napoleon i 1800. Biografier kunne se på mindre kendte Founding Fathers, såsom Tom Paine, som en måde at illustrere kompleksiteten og dramaet i nationens oprindelse. Undersøgende journalistik ville undersøge de moderne elementer af magt, og hvordan disse kræfter former fremtiden for det amerikanske demokrati. Der ville blive gjort en seriøs indsats for at forklare, hvordan nationen kom i blindgyde ved valget i Florida, med et dysfunktionelt nationalt pressekorps, et partipolitisk retsvæsen og politiske agenter, der bekymrede sig langt mindre om processen end om magten. Der er heller ingen grund til, at et udsendelsessted som dette � der tilbyder ærlig information med en fordel � ikke kan være kommercielt levedygtigt. Halvtreds millioner amerikanere så deres stemmer forkastet i november sidste år. Millioner af andre blev forstyrret af disse begivenheder, selvom de endte på den vindende side. Et stort antal amerikanere finder ikke meget af interesse på de hundredvis af stationer, der er tilgængelige på kabel- og satellitsystemer. En kombination af smarte annoncører, der søger intelligente seere og bidrag fra seere, kunne betale regningerne. Første skridt Så hvad skal der gøres for at gøre dette koncept til virkelighed? Det første skridt er at overbevise folk med ressourcer, der interesserer sig for amerikansk demokrati, til at gøre mere end at sparke penge ind til kandidater og sager. Disse talentfulde, succesrige individer skal overbevises om, at information er den vigtigste kampplads for demokrati, og at der ikke kan komme lidt godt, hvis de amerikanske nyhedsmedier fortsætter med at bevæge sig i den retning, de er gået siden midten af 1970'erne. Der er snesevis af mennesker med ressourcerne og forretningssansen til at give den økonomiske rygrad til denne form for superstation. De skal kontaktes af dem, der kender dem, og opfordres til at deltage i denne indsats. Forskellige strategier kunne også følges for at holde omkostningerne ved at starte dette projekt inden for rimelige grænser. På websteder som Consortiumnews.com har vi vist, at banebrydende efterforskningshistorier kan laves for relativt beskedne beløb, hvis arbejdet gribes an med omhu og professionalisme. Når der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, kan arbejdet med at opbygge "en superstation for demokrati" begynde. Der er masser af ærlige journalister og kreative mennesker til at bemande et projekt, der ville lade dem udføre det arbejde, som de har brugt deres liv på at træne. Selvom denne opgave kan virke skræmmende, må man ikke undervurdere faren ved ikke at gøre noget. Uden en kraftig irettesættelse fra det amerikanske folk vil amerikansk journalistik blive mere og mere korrupt, og den korruption vil tære på grundlaget for det amerikanske demokrati. Autoritære politiske ledere, der foragter en informeret vælgerskare, vil få større magt. Det kan til gengæld bringe ikke kun USA's fremtid, som vi har kendt det, i fare, men også planetens overlevelse. Robert Parry, redaktør |
