In dagene før valget den 7. november frygtede republikanerne, at vicepræsident Al Gore kunne vinde valgkollegiet, mens Texas-guvernør George W. Bush kunne vinde den nationale folkeafstemning. Forventningen var dengang, at det grønne partis kandidat, Ralph Nader, måske ville fratage millioner af stemmer fra Gore på landsplan, men ikke nok i nøglestater til at holde dem ude af Gores spalte. Det kunne tillade Gore at samle de 270 valgmandsstemmer, der er nødvendige for at vinde præsidentposten, mens de blokerer for en Gore-pluralitet i folkeafstemningen. For at stoppe Gore under disse omstændigheder, afvejede rådgivere for Bush-kampagnen muligheden for at udfordre legitimiteten af, at en taber med populær stemme vinder Det Hvide Hus. "Den eneste ting, vi ikke gør, er at vælte - vi kæmper," sagde en Bush-assistent ifølge en artikel af Michael Kramer i New York Daily News den 1. november, en uge før valget. Artiklen rapporterede, at "kernen i den nye Bush-strategi forudsætter en folkelig opstand, selvfølgelig skudt i gang af Bushies selv. I overensstemmelse med kampagnen - som forbereder diskussionspunkter om valgkollegiets væsentlige uretfærdighed - en massiv snak - radiodrift ville blive tilskyndet." "Vi ville også have annoncer," sagde en Bush-medhjælper, "og jeg tror, du kan regne med, at medierne vil give næring til sagen. Selv aviser, der støttede Gore, vil måske vende sig imod ham, fordi folkets vilje vil have blevet forpurret." Bushs strategi for at udfordre valgkollegiet gik endnu længere. "Lokale virksomhedsledere vil blive opfordret til at lobbye deres kunder, præsterne vil blive bedt om at tale for den folkelige vilje, og Team Bush vil hverve så mange demokrater som muligt til at skrige så højt, som de kan," står der i artiklen. "Tror du, at 'Demokrater for demokrati' ville være et fængende udtryk for dem?" spurgte en Bush-rådgiver. Bush-strategien vil også målrette medlemmerne af Electoral College, de 538 vælgere, som er udvalgt af kampagnerne og statslige partiorganisationer til at tage til Washington for, hvad der normalt er en ceremoniel funktion. Mange af vælgerne er ikke juridisk bundet til en bestemt kandidat. En anden artikel, der beskriver den republikanske tankegang, dukkede op i Boston Herald den 3. november. Det citerede også republikanske kilder, der skitserede planer om at samle offentlighedens følelser mod Gores valg, hvis han vandt valgkollegiet, men tabte den populære afstemning. "Bush-lejren, sagde kilder, ville sandsynligvis udfordre legitimiteten af en Gore-sejr, fremstå som en krænkelse af folkets vilje og stemple Electoral College som et forældet levn," sagde artiklen af Andrew Miga. �En uformel Bush-rådgiver, som afviste at blive navngivet, forudsagde, at republikanerne sandsynligvis ville drage fordel af en storm af offentlig forargelse, hvis Bush vandt den populære afstemning, men blev nægtet præsidentposten, lød artiklen. Artiklen citerede Bush-rådgiveren for at sige: "Det er, hvad Amerika handler om, ikke sandt." Jeg er sikker på, at vi ville gøre en stærk sag.� Valget den 7. november forløb dog anderledes. Gore ser ud til at være den populære stemmevinder med en margin, der nu står på omkring 200,000 stemmer på landsplan, mens Bush hævder, at han er Electoral College-vinderen, fordi han har en lille føring i Florida, hvilket ville bringe ham over toppen i valgmandsstemmer. Væk er den republikanske snak om at udfordre valgkollegiet som et antidemokratisk levn. Væk er det principielle standpunkt til forsvar for det amerikanske folks udtrykte vilje. Væk er forargelsen over en populær stemmevinder � nu tilsyneladende Al Gore � bliver nægtet præsidentposten.� I stedet fordømmer Bush-kampagnen Gore-kampagnen selv for at stille spørgsmålstegn ved stemmeuregelmæssigheder i Florida, selvom disse erkendte fejl sandsynligvis også kostede Gore et klart flertal i Florida. Selvom optællingen af stemmerne i Florida stadig ikke er fuldført, med flere tusinde oversøiske stemmesedler, der skal opstilles i tabelform, bevæger Bush sig – tilsyneladende ubesværet over sit nederlag i den populære afstemning – fremad med sin overgang til præsidentposten. |
